Peer Gynt
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
KJØBENHAVN
FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL)
TRYKT HOS J. H. SCHULTZ
1867
1.utg: [II]
TO KJÆRRINGER
med Kornsække
BRUDGOMMEN og HANS FORÆLDRE
EN STYGG UNGE
EN STEMME I MØRKET
FUGLESKRIG
EN TYV og EN HÆLER
ARABERE, SLAVINDER, DANSENDE PIGER, o. s. v.
BEGRIFFENFELDT, Professor, Dr. phil., Forstander for Daarekisten i Kairo
HIS: 479
BEGRIFFENFELDT, Professor, Dr. phil., Forstander for Daarekisten i Kairo
EN NORSK SKIPPER og HANS MANDSKAB
EN FREMMED PASSAGÉR
EN PREST
ET LIGFØLGE
EN LENSMAND
EN MAGER PERSON
Handlingen, der begynder i Førstningen af dette Aarhundrede og slutter henimod vore Dage, foregaar dels i Gudbrandsdalen og paa Højfjeldene deromkring, dels paa Kysten af Marokko, dels i Ørkenen Sahara, i Daarekisten i Kairo, paa Havet, o. s. v.
Gudbrandsdalen og paa Højfjeldene deromkring, dels paa Kysten af Marokko, dels i Ørkenen Sahara, i Daarekisten i Kairo, paa Havet, o. s. v.
HIS: 480
En Lid med Løvtrær nær ved Aases Gaard. En Elv fosser nedover. Et gammelt Kværnehus paa den anden Side. Hed Sommerdag.
Kværnehus paa den anden Side. Hed Sommerdag.Peer Gynt, en stærkbygget tyveaars Gut, kommer nedover Gangstien. Aase, Moderen, liden og fin, følger efter. Hun er vred og skjælder.
liden og fin, følger efter. Hun er vred og skjælder.
PEER GYNT
uden at standse
Nej, jeg gjør ej!
PEER GYNT
Hvorfor bande?
Først saa render du tillfjelds
og tillslut med aabne Øjne
mener du at faa mig bildt
Naa, hvor traf du saa den Bukken?
AASE
ler spotsk
Rigtig, ja!
PEER GYNT
Pusten holdt jeg, stod og lytted,
Gjemt i Røsen opp jeg glytted; –
slig en Bukk, saa blank og fed,
skulde du vel aldrig set!
HIS: 483
AASE
Nej, bevares vel!
PEER GYNT
Det smaldt!
Men i samme Stund, han faldt,
sad jeg skrævs paa Bukkeryggen,
greb ham i det venstre Øre,
vilde netopp Kniven kjøre
hej! da skreg han vildt, den Styggen,
stod med et paa alle fire,
ud af Næven Kniv og Slire,
stemte Hornene mod Læggen,
klemte mig, som i en Tang; –
dermed satte han paa Sprang
AASE
uvilkaarligt
Jesu Navn da –!
PEER GYNT
Har du set den
Udfor Bræer, Skred og Lider,
rakt nedover Urder graa,
kan en se till begge Sider
HIS: 484
Langsmed Eggen han og jegskar os gjennem Vejret Vej.
Aldrig red jeg slig en Fole!
var det som der gnistred Sole.
i det vide svimle Slug
midtvejs mellem os og Vandene, –
sakked agterud, som Fnug.
men der var ej Døn at høre;
som i Dans; – de sang, de svang
sig i Ring for Syn og Øre!
PEER GYNT
Med et,
flaksed kagglende, forskræmt,
udfor Dybet med os begge!
(Aase vakkler og griber efter en Træstamme. Peer Gynt bliver ved)
Bag os Bergets svarte Vægge,
under os et bundløst Slug!
Først vi kløvte Lag af Taager,
HIS: 485
som igjennem Luften vigendefløj till alle Kanter skrigende.
Men i Dybet glittred noget
Moer, det var vort eget Billed,
opp mod Vandets Skorpe piled
i den samme vilde Fart,
AASE
gisper efter Vejret
Peer! Gud fri mig –! Sig det snart –!
PEER GYNT
Bukk fra Luften, Bukk fra Bunden,
stangedes i samme Stunden
saa at Skummet om os klasked.
Ja, der laa vi nu og plasked. –
nordre Landet paa en Maade;
Bukken svam, og jeg hang bag ham; –
jeg foer hjem –
AASE
Men Bukken, du?
PEER GYNT
Aa, han gaar der vel endnu; –
(knipser i Fingrene, svinger sig paa Hælen og tillføjer)
kan du finde ham, saa tag ham!
HIS: 486
AASE
Og du har ej knækket Nakken?
Ikke begge Laar engang?
Ikke Ryggebenet brudt?
O, Vorherre, – Prisen, Takken,
skyldes dig, som hjalp min Gut! –
men det er knappt værd at nævne,
kunde hændt i sligt et Sprang –!
(standser pludselig, ser paa ham med aaben Mund og store Øjne, kan længe ikke finde Ord, endelig udbryder hun)
minds jeg nu at jeg har kjendt
som en Jente paa de tyve.
ikke dig, du –!
AASE
arrig
Ja, en Løgn kan endevendes,
klædes i en nygjort Ham,
saa dens magre Skrott ej kjendes.
Det er det, som du har gjort,
laget alt saa vildt og stort,
og med alt det andet stygge,
HIS: 487
løjet ligt og uligt væk,skrønet ind slig maalløs Skrækk,
at en kjends ej ved tillsidst,
hvad en længst har hørt og vidst!
PEER GYNT
Hvis en anden snakked slig,
skulde helseløs jeg slaa ham!
AASE
grædende
Aa, Gud give jeg laa Lig;
Bøn og Graad ej bider paa ham. –
AASE
Ti stille!
jeg, som har sligt Svin till Søn?
Maa det ikke bittert krænke
(græder igjen)
Hvad har Slægten nu tillbage
fra din Farfars Velmagtsdage?
ødte dem saa glatt som Sand,
HIS: 488
kjøbte Jord i alle Sogne,kjørte med forgyldte Vogne –.
Hvor er det, som gik tillspilde
ved det store Vintergilde,
da hver Gjæst lod Glas og Flaske
bag sin Rygg mod Væggen klaske?
AASE
Du skal tie for din Moer!
Se tillgaards! Hvert andet Rude-
Hul er fyldt med gamle Klude.
PEER GYNT
Ti saa med den Kjærringsnakk!
Ofte nok har Lykken skrantet,
og saa kom den højst paafode!
AASE
der han kom fra Kjøbenhavn,
spurgte dig om Døbenavn,
sakned mangen Prins derhjemme,
med en Slæde till, som Takk
for den vennesæle Snakk. –
Her blev folketomt og stillt
(tørrer Øjnene med Forklædet)
Ak, du er dog stærk og stor,
for din gamle skrale Moer, –
skulde Gaardens Gjerning skjøtte,
værge Slumpen af din Arv; –
(græder paany)
aa, Gud hjælpe mig for Nytte
mellem Byggdens Folk du skræmmer
PEER GYNT
gaar fra hende
Lad mig være.
AASE
følger efter
Kan du nægte
i det store Basketaget,
der I slogs som olme Hunde?
Var det ikke dig, som knækte
eller idetmindste brækte
ene Fingren hans af Led?
PEER GYNT
Hvem har fyldt dig med slig Præk?
AASE
Dig?
PEER GYNT
Ja, Moer, – for jeg fik Pryglene.
AASE
Hvad for noget?
PEER GYNT
Han er spræk.
AASE
Hvem er spræk?
HIS: 491
AASE
Tvi – og tvi; nu maa jeg spytte!
Slig en slarvet Fyldebøtte,
Drammesluger har dig banket?
(græder igjen)
Mangen Skam og Skjændsel led jeg;
men at dette skulde ske,
det var dog den værste Spe.
skal du derfor være vek?
AASE
Hvad? Har du løjet
nu igjen?
PEER GYNT
Ja, denne Gang.
Tørr saa Graaden pent af Øjet; –
(knytter den venstre Haand)
se, – med denne Knibetang
højre Næven var min Slægge –
HIS: 492
PEER GYNT
Nej da; du er bedre værd;
tyve tusend Gange bedre!
Lille, stygge, snille Moer,
du kan lide paa mit Ord, –
hele Byggden skal dig hædre,
bare vent till jeg faar gjort
noget – noget rigtigt stort!
PEER GYNT
Hvem ved, hvad en kan møde!
PEER GYNT
hidsig
Jeg skal blive Konge, Kejser!
PEER GYNT
Jo, jeg skal! Giv bare Tid!
HIS: 493
PEER GYNT
Du skal se, Moer!
AASE
Hold din Mund!
Naa, det er forresten sandt, –
noget var der blevet af dig,
hvis du ikke dagstødt gav dig
Lett du havde vundet Spillet,
hvis du rigtig havde villet –
PEER GYNT
Tror du?
AASE
men tillslut faar Ingrid raade,
og hvor hun gaar, Fod for Fod
(begynder igjen at græde)
hvis du bare havde villet,
stod du nu som Brudgom gjild, –
du, som gaar her svart og fillet!
PEER GYNT
rask
Kom, saa vil vi Ja-Ord hente!
HIS: 494
AASE
Hvor?
PEER GYNT
Paa Hæggstad!
AASE
Stakkars dig;
den er stængt, den Friervej!
AASE
Ak, jeg maa sukke!
Spildt er Stunden, spildt er Heldet –
PEER GYNT
Naa?
AASE
Ja, hun taer ham nu till Mand.
PEER GYNT
Pyt; jeg kommer jo ikveld!
Trøst dig. Alting skal gaa godt.
HU: 69
(skriger og ler paa engang)
det taer Tid at hente Mærren –
(løfter hende ivejret)
AASE
Slipp mig!
PEER GYNT
Nej, paa mine Arme
bær jeg dig till Bryllupsgaarden!
(vader ud i Elven)
AASE
Hjælp! Vorherre sig forbarme!
Peer! Vi drukner –
PEER GYNT
Hold nu Fred;
her er glatt og Slim paa Bunden.
Ja, brug bare Munden;
det gjør ingen Mand Fortred.
Saa; nu skraar det atter opp –
AASE
Slip ej Taget!
PEER GYNT
Hejsan, hopp!
Vi skal lege Peer og Bukken; –
(galoperende)
jeg er Bukken, du er Peer!
AASE
Aa, jeg ved ej af mig mer!
PEER GYNT
(vader iland)
Giv saa Bukken pent et Kyss;
det faar være Takk for Skyds –
HIS: 497
AASE
slaar ham paa Øret
Der er Takk for Skydsen!
AASE
Slipp mig!
PEER GYNT
Først till Bryllupsgaarden.
snakk med ham, den gamle Daaren;
AASE
Slipp!
PEER GYNT
Og sig ham saa tillslut,
hvad Peer Gynt er for en Gut.
AASE
Ja, det kan du bande paa!
Skildres skal du for og agter;
alle dine Fandens Fagter,
PEER GYNT
Saa?
HIS: 498
AASE
sparker i Arrighed
Jeg skal ej stagge Munden,
før den gamle hidser Hunden
paa dig, som du var en Fant!
AASE
Ja, men jeg skal komme efter!
PEER GYNT
Snille Moer, du har ej Kræfter –
Ikke det? Jeg er saa sindt,
at jeg kunde knuse Stene!
Slipp mig!
PEER GYNT
Ja, ifald du lover –
AASE
Intet! Jeg vil med der over.
De skal vide, hvem du er!
PEER GYNT
Nej, du faar nok vente her.
HIS: 499
PEER GYNT
Faar ej Lov.
PEER GYNT
Sætte dig paa Kværnetaget.
(sætter hende deropp. Aase skriger)
AASE
Løft mig ned!
PEER GYNT
Ja, vil du høre –?
AASE
Sludder!
PEER GYNT
Turde jeg, saa visst jeg vilde.
(nærmere)
Husk nu paa at sidde stille.
Ikke spark og spænd med Benene;
ellers kan det gaa dig ilde;
HIS: 500
AASE
PEER GYNT
Ikke spræl!
PEER GYNT
Fy da, Moer!
AASE
Tvi!
PEER GYNT
Giv mig heller
din Velsignelse till Færden.
Vil du? Hvad?
PEER GYNT
Ja, far vel da, kjære Moer!
(gaar, men vender sig, løfter Fingeren formanende og siger)
Husk saa paa du ikke spræller!
(gaar)
AASE
Peer! – Gud hjælpe mig, nu gaar han!
Bukkesprænger! Løgnhals! Hej,
over Jordet –!
(skrigende)
To Kjærringer med Sække paa Ryggen kommer nedover till Kværnen.
AASE
Det er mig!
FØRSTE KJÆRRING
Signe Rejsen!
AASE
Nu kan I sige,
I har set, hvor han sig ter.
HIS: 502
FØRSTE KJÆRRING
Vi skal vidne.
AASE
Hjælp mig bare;
jeg vil bent till Hæggstad fare –
ANDEN KJÆRRING
Er han der?
FØRSTE KJÆRRING
Saa blir I hævnet;
Smeden kommer og till Stævnet.
Hun er rent fra Sans og Vid.
(raaber oppover)
ANDEN KJÆRRING
Peer Gynt har løftet
Moer sin opp paa Kværnetaget!
HIS: 503
HU: 73
En liden Højde med Busker og Lyng. Byggdevejen gaar bagenfor; et Gjærde skiller imellem.Peer Gynt kommer ad en Gangsti, gaar raskt henimod Gjærdet, standser og ser ud, hvor Udsigten aabner sig.
PEER GYNT
(stiger halvt over; saa betænker han sig)
(skygger for Øjnene og ser bortover)
(trækker atter Benet till sig)
Stødt saa flirer de bag ens Rygg,
og tisker, saa det tvers igjennem en brænder.
(gaar nogle Skridt fra Gjærdet og river tankespredt i Løvet)
Den, som havde noget stærkt at drikke.
Eller den, som kunde gaa uformærkt. –
Eller den, som var ukjendt. – Noget rigtig stærkt
var bedst, for saa bider Latteren ikke.
(ser med engang ligesom forskræmt omkring sig; derpaa skjuler han sig mellem Buskene. Nogle Folk med Sendingskost gaar forbi nedover mod Bryllupsgaarden)
EN KONE
Ja, saa faar en ikke undres paa at Gutten blir et Drog.
HIS: 504
Folkene gaar videre. Lidt efter kommer Peer Gynt frem; han er skamrød i Ansigtet og kiger efter dem.Var det mig, de snakked om?
(med et tvungent Slæng)
Aa, lad dem snakke!
(kaster sig ned i Lyngbakken, ligger længe paa Ryggen med Hænderne under Hovedet og stirrer opp i Luften)
(ler smaat ved sig selv)
Det er Moer. Hun skjælder og skriger: dit Bæst;
hejda, Peer! – –
(lidt efter lidt lukker han Øjnene)
Ja, nu er hun bange. –
Peer Gynt rider først, og der følger ham mange. – –
Selv har han Handsker og Sabel og Slire.
Gjilde er de, som ham følger i Sporet.
Ingen dog glittrer som han imod Solen. –
løfter paa Hatten og glaner ivejret.
Kvinderne nejer sig. Alle kan kjende
ned han som Smaasten paa Vejen sparker.
HIS: 505
Peer Gynt rider tvers over Havet i Højden.Engellands Prins staar paa Stranden og venter.
Det samme gjør alle Engellands Jenter.
Engellands Stormænd og Engellands Kejser,
ASLAK SMED
till nogle andre, idet de gaar forbi hinsides Gjærdet
Nej, se da; Peer Gynt, det drukne Svin –!
PEER GYNT
farer halvt ivejret
Hvad, Kejser –!
PEER GYNT
Jeg har gjort underlige Gjerninger, Smed!
HIS: 506
SMEDEN
blinker till de andre
Lad os høre, Peer!
PEER GYNT
Kommer ingen ved.
SMEDEN
lidt efter
Du skal vel till Hæggstad?
PEER GYNT
Nej.
SMEDEN
viger lidt
der kommer baade Ung-Lam og Enker tillaars –
PEER GYNT
Till Helved –!
SMEDEN
Du finder nok en som vil ha’e dig. –
God Kveld! Nu hilser jeg Bruden fra dig!
De gaar under Latter og Hvisken.
PEER GYNT
ser en Stund efter dem, gjør et Kast, og vender sig halvt om
For mig kan Hæggstad-Jenten sig gifte
HIS: 507
(ser nedover sig)
Den, som havde noget nyt at skifte.
(stamper i Bakken)
(ser sig pludselig om)
Hm, jeg syntes saa visst –. Nej, det var nok ingen. –
Jeg vil hjem till Moer.
(gaar oppover men standser igjen og lytter mod Bryllupsgaarden)
De spiller till Dans!
(stirrer og lytter; gaar skridtvis nedover; Øjnene lyser; han gnider sig langsad Benene)
For en Mylder af Jenter! Syv-otte tillmands!
Men Moer, som sidder paa Kværnetaget – –
(Øjnene drages nedover igjen; han hopper og ler)
Det laater og sprætter, som Foss i et Stup.
Og saa hele den glittrende Jenteflokken! –
Ja, piskende Død maa jeg med i Laget!
(sætter med et Spring over Gjærdet og nedover Vejen)
Tunet paa Hæggstad. Stuebyggningen længst tillbage. Mange Gjæster. Dansen gaar livligt borte paa Græsvolden. Spillemanden sidder paa et Bord. Kjøgemesteren staar i Døren. Kokkekoner gaar frem og tillbage mellem Byggningerne; ældre Folk sidder hist og her i Samtale.
Spillemanden sidder paa et Bord. Kjøgemesteren staar i Døren. Kokkekoner gaar frem og tillbage mellem Byggningerne; ældre Folk sidder hist og her i Samtale.
HIS: 508
EN KONE
tager Plads i en Klynge, siddende paa nogle Tømmerstokke
Bruden? Aa, ja visst græder hun lidt;
EN MAND
Takk, som byder; men du skjænker for tidt.
EN GUT
till Spillemanden, idet han flyver forbi med en Jente ved Haanden
Hejsan, Guttorm, spar ikke Strengene!
JENTEN
Stryg, saa det ljomer udover Engene!
BRUDGOMMEN
smaagrædende, nærmer sig Faderen, som staar i Samtale med et Par andre, og trækker ham i Trøjen
FADEREN
Hvad vil hun ikke?
HIS: 509
BRUDGOMMEN
Hun har stængt sig inde.
FADEREN
Naa, saa se du kan Nøglen finde.
BRUDGOMMEN
Jeg ved ikke Vejen.
FADEREN
Du er et Naut!
(vender sig till de andre igjen. Brudgommen driver bortover Tunet)
EN GUT
fra Bagsiden af Huset
Jenter! Nu kommer der Liv i Tingen!
Peer Gynt er paa Gaarden!
SMEDEN
der nys er traadt till
Hvem har bedt ham?
SMEDEN
till Jenterne
Snakker han till jer, saa hør ikke paa ham!
EN JENTE
till de andre
Nej; vi lader, som vi aldrig saa ham.
PEER GYNT
kommer livfuld og hed, standser midt for Flokken og slaar i Hænderne
Hvem er den sprækeste Jente i Ringen?
HIS: 510
EN ENKELT
till hvem han nærmer sig
Ikke jeg.
EN ANDEN
ligesaa
Ikke jeg.
EN TREDJE
Ja, jeg ikke heller.
PEER GYNT
till en fjerde
Saa kom da du, før en bedre sig melder.
JENTEN
vender sig
Har ikke Tid.
PEER GYNT
till en femte
Saa du!
PEER GYNT
vender sig raskt till en ældre Mand
Hvor er de ledige du?
MANDEN
Find dem frem.
(gaar fra ham)
HIS: 511
Peer Gynt er med et bleven stille. Han skotter skjult og sky mod Flokken. Alle ser paa ham, men ingen taler. Han nærmer sig andre Klynger. Hvor han kommer bliver der Taushed; fjerner han sig, smiler man og ser efter ham.Han stryger sig langs Gjærdet. Solvejg, med lille Helga ved Haanden, kommer ind paa Tunet i Følge med Forældrene.
EN MAND
till en anden i Nærheden af Peer Gynt
Se Indflytterfolket.
DEN ANDEN
De vesterfra?
PEER GYNT
træder ivejen for de kommende, peger paa Solvejg og spørger Manden
Faar jeg danse med Datter din?
MANDEN
stille
Faar saa; men først
maa vi ind og hilse paa Folk i Huset.
De gaar ind.
HIS: 512
KJØGEMESTEREN
till Peer Gynt, idet han byder Drikke
PEER GYNT
ser ufravendt efter de gaaende
Takk; jeg skal danse. Jeg har ingen Tørst.
(Kjøgemesteren gaar fra ham. Peer Gynt ser mod Huset og ler)
Hvor lys! Nej, skulde du set en slig!
Og saa holdt hun i Moderens Skjørteflig,
Jeg maa se paa den Jenten.
(vil ind i Stuen)
PEER GYNT
Nej.
PEER GYNT
Lad mig slippe forbi!
GUTTEN
Er du rædd for Smeden?
PEER GYNT
Jeg rædd?
HIS: 513
GUTTEN
Ja, du minds vel paa Lunde forleden?
Flokken ler og gaar ned till Dansepladsen.
SOLVEJG
i Døren
Du er visst den Gutten, som vilde danse?
SOLVEJG
Ikke for langt, sa’e Moer!
SOLVEJG
Du gjør Nar –!
PEER GYNT
Du er dog en Unge næsten.
Er du voxen?
SOLVEJG
Jeg heder Solvejg. – Og hvad heder du?
HIS: 514
PEER GYNT
Peer Gynt.
PEER GYNT
Hvad er det nu?
BRUDGOMMEN
trækker i sin Moder
Moer, hun vil ikke –!
BRUDGOMMEN
Vil ikke, Moer!
MODEREN
Hvad?
MODEREN
Naa, skjæld ikke. Stakkar, han blir nok bra’.
De gaar bortover.
HIS: 515
EN GUT
som kommer med en hel Sværm fra Dansepladsen
Lidt Brændevin, Peer?
PEER GYNT
Nej.
GUTTEN
Bare lidt?
PEER GYNT
ser mørkt paa ham
Har du noget?
GUTTEN
Det kunde nok hænde.
(trækker en Lommeflaske frem og drikker)
Aah! hvor det river! – Naa?
PEER GYNT
Lad mig kjende.
(drikker)
EN ANDEN
Nu faar du ogsaa smage paa mit.
PEER GYNT
Nej!
PEER GYNT
Saa giv mig en Draabe.
(drikker igjen)
HIS: 516
PEER GYNT
Er du rædd for mig, Tøs?
EN TREDJE GUT
Hvem er ikke rædd for dig?
EN FJERDE
Paa Lunde
viste du jo hvad Konster du kunde.
PEER GYNT
Jeg kan mer end som saa, naar jeg først slaar mig løs!
FLERE
slaar Kreds om ham
Fortæl; fortæl!
Hvad kan du?
ANDRE
Nej, nu ikveld!
EN JENTE
Kan du hexe, Peer?
EN MAND
Det har Bedstemoer kunnet før jeg blev født!
PEER GYNT
Løgnhals! Hvad jeg kan, kan ingen anden.
FLERE
leende
Det er grejdt at skjønne!
PEER GYNT
Han banded og græd og vilde mig lønne
med ligt og uligt –
EN I FLOKKEN
Men maatte derind?
EN JENTE
Nej, tænk!
JENTEN
Har du ham endnu i Nødden?
PEER GYNT
Nej,
nu er den Djævel strøgen sin Vej.
Det er hans Skyld at Smeden har lagt mig for Had.
EN GUT
Saa, du?
PEER GYNT
Jeg gik till Smidjen og bad
han vilde knække den Nøddeskallen.
og stødt saa skal han nu bruge Slæggen –
EN STEMME FRA FLOKKEN
Slog han Fanden ihjæl?
PEER GYNT
Han slog som en Mand.
tvers gjennem Taget og kløvte Væggen.
FLERE
Og Smeden –?
PEER GYNT
Stod der med stegte Hænder.
Siden den Dag var vi aldrig Venner.
Almindelig Latter.
PEER GYNT
Tror I, jeg digter ihob?
EN MAND
Aa nej,
det er du fri for; jeg kjender det meste
fra Farfaer –
PEER GYNT
Løgn! Det er hændt med mig!
HIS: 519
MANDEN
Det er jo alting.
PEER GYNT
med et Slæng
rakt gjennem Luften paa gjilde Heste!
EN I FLOKKEN
Peer, rid lidt i Luften!
MANGE
Ja, kjære Peer Gynt –!
PEER GYNT
Jeg skal ride som et Uvejr over jer alle!
Hele Sognet skal mig tillfode falde!
EN ANDEN
Det Fæ!
EN TREDJE
Storskryder!
EN FJERDE
Løgnhals!
HIS: 520
PEER GYNT
truer mod dem
Ja vent, skal I se!
Sværmen spreder sig, de ældre i Vrede, de yngre under Spott og Latter.
BRUDGOMMEN
tætt indved ham
Du, Peer, er det sandt du kan ride i Luften?
PEER GYNT
kort
Alting, Mads! Du maa tro, jeg er Kar’, jeg.
PEER GYNT
Hatten, mener du? Ja, den har jeg.
(vender sig fra ham. Solvejg gaar over Tunet med Helga ved Haanden)
Solvejg! Aa, det er godt du kommer!
(griber hende om Haandledet)
Nu skal jeg svinge dig spræk og gjild!
HIS: 521
SOLVEJG
Slipp mig!
PEER GYNT
Hvorfor?
SOLVEJG
Du er saa vild.
PEER GYNT
Vild er Renbukken med, naar det gryr mod Sommer.
Kom saa, Jente; vær ikke tvær!
SOLVEJG
trækker Armen till sig
Tør ikke.
PEER GYNT
Hvorfor?
SOLVEJG
Nej, du har drukket.
(gaar bortover med Helga)
PEER GYNT
Den, som havde sit Knivsblad stukket
tvers igjennem dem, – en og hver!
BRUDGOMMEN
puffer ham med Albuen
Kan du ikke hjælpe mig ind till Bruden?
PEER GYNT
Nej, du faar være min Hjælp foruden.
(en Tanke skyder opp i ham; han siger sagte og hvasst)
Ingrid paa Stabburet!
(nærmer sig Solvejg)
Har du betænkt dig?
(Solvejg vil gaa; han træder ivejen)
SOLVEJG
hastigt
Det gjør du ikke; det er ikke sandt!
PEER GYNT
Kom saa!
SOLVEJG
Tør ikke nu, om jeg vilde!
PEER GYNT
Hvem er du rædd for?
HIS: 523
SOLVEJG
Hvad skal jeg svare?
SOLVEJG
Lad mig gaa i Fred.
PEER GYNT
Nej!
(dæmpet, men hvasst og skræmmende)
Jeg skal komme for Sengen din inatt Klokken tolv.
Hører du nogen, som hvæser og fræser,
saa maa du ikke bilde dig ind det er Katten.
(slaar med engang om og beder som i Angst)
Dans med mig, Solvejg!
SOLVEJG
ser mørkt paa ham
Nu var du stygg.
(gaar ind i Stuen)
PEER GYNT
Kom!
HIS: 524
De gaar bag Huset. Idetsamme kommer en stor Flok fra Dansepladsen; de fleste er drukne. Larm og Oppstyr. Solvejg, Helga og Forældrene kommer med endel ældre Folk ud i Døren.
KJØGEMESTEREN
till Smeden, som er fremst i Flokken
Hold Fred!
ANDRE
Nej, bare skjændes!
SOLVEJGS FADER
Styr dig, Mand!
HELGA
Vil de slaa ham, Moer?
EN GUT
Lad os heller gjøgle med alle hans Løgne!
HIS: 525
EN TREDJE
Spytte ham i Øjne!
SMEDEN
kaster Trøjen fra sig
Øget skal slagtes!
INDFLYTTERKONEN
till Solvejg
Der kan du se hvor den Tomsing agtes.
AASE
kommer med en Kjæpp i Haanden
Nej, hvor inderligt jeg skal dænge ham!
SMEDEN
spytter i Hænderne og nikker till Aase
Hænge ham!
AASE
Hvad? Hænge min Peer? Ja, prøv, om I tør; –
Hvor er han?
(raaber henover Tunet)
Peer!
FADEREN
Hvad er ivejen?
BRUDGOMMEN
Tænk, Peer Gynt –!
AASE
skriger
Har de taget ham afdage?
MÆNGDEN
Med Bruden!
SMEDEN
som himmelfalden
I bratteste Fjeldet
klyver han, ja-Gud, paa Gjetens Vis!
BRUDGOMMEN
grædende
Han bær’ hende, Moer, som en bærer en Gris!
O, gid du faldt ned og –!
(skriger i Angst)
HIS: 527
HÆGGSTADBONDEN
kommer barhovedet og hvid af Vrede
AASE
Aa, nej Gud straffe mig om I faar Lov!
HIS: 528
En trang Fjeldsti højt oppe. Det er tidlig Morgen.
Peer Gynt gaar ilsomt og uvillig langs Stien. Ingrid, halvt brudepyntet, søger at holde ham tillbage.
INGRID
grædende
Efter dette!
Hvor?
PEER GYNT
Saalangt du vil for mig.
PEER GYNT
Unyttig Trætte.
Hver faar gaa sin egen Vej.
HIS: 530
INGRID
Hvem er den ene?
PEER GYNT
Ikke dig.
INGRID
Hvem er det da?
PEER GYNT
Gaa! Gaa did du kom ifra!
Fort! Till Faer din!
PEER GYNT
Ti!
INGRID
Du kan umuligt mene,
hvad du siger.
PEER GYNT
Kan og vil.
INGRID
Nej; men –?
INGRID
Nej, men Peer –?
PEER GYNT
Har du Blygsel over Øjet?
Kan du nægte, naar jeg beer?
PEER GYNT
Blir der Helg, naar en dig ser?
Svar!
INGRID
Nej, men –
PEER GYNT
Hvad er saa Resten!
(vil gaa)
PEER GYNT
Faar saa være.
INGRID
Du kan vinde Gods og Ære,
hvis du taer mig –
PEER GYNT
Har ej Raad.
INGRID
brister i Taarer
O, du lokked –!
PEER GYNT
Du var villig.
INGRID
truende
Ja, men Boden blir dig dyr!
PEER GYNT
Dyrest Bod faar kaldes billig.
INGRID
Staar du fast ved dit?
INGRID
Godt; saa se da, hvem som vinder!
(gaar nedover)
Djævlen staa i alt, som minder!
Djævlen staa i alle Kvinder!
INGRID
drejer Hovedet og raaber haanligt opp
Uden en!
PEER GYNT
Ja; uden en.
De gaar hver sin Vej.
Aase, fortvivlet, raaber og ser sig om till alle Sider. Solvejg har ondt for at holde Skridt med hende. Indflytterfolkene og Helga et Stykke bagefter.
AASE
fægter med Armene og river sig i Haaret
Himmel og Vand og de stygge Fjelde!
Himlen vælter Skodde for at forvilde ham!
Det lumske Vand vil ved Livet skille ham!
(vender sig till Solvejg)
HIS: 534
Nej-Gud om de skal! Jeg kan ikke miste ham!Ja, er det ikke rent utænkeligt, sligt?
Han, som stødt foer med Løgn og Digt; –
han, som bare i Munden var stærk;
han, som aldrig har prøvet et dugeligt Værk; –
han –! En kunde baade græde og le! –
Ja, for du skal vide, Manden min drak,
foer Byggden rundt med Daarskab og Snak,
ødte og traadte vor Velstand under Fod.
Vi vidste ikke bedre Raad, end at glemme;
og saa vil en jo gjerne ryste Sorgerne af sig,
og prøve som bedst at skyde Tankerne fra sig.
En bruger Brændevin, en anden bruger Løgne;
om Prinser og Trolde og alleslags Dyr.
Om Bruderov med. Men hvem kunde tænkt,
de Fandens Ræggler skulde i ham hængt?
(forfærdet igjen)
(løber oppover en liden Højde og ser over Vandet. Indflytterfolkene kommer till)
AASE
Ikke Spor at se!
MANDEN
nikker mildt
Ja, rigtig. Fortabt.
AASE
Aa-ja, aa-ja;
jeg er daarlig; men Gutten er bra’!
MANDEN
altid dæmpet og med milde Øjne
Hans Sind er forhærdet; hans Sjæl er tabt.
AASE
angst
Nej, nej da! Saa haard er Vorherre knappt!
AASE
ivrig
Nej, men han kan ride i Luften paa Bukke!
HIS: 536
MANDEN
AASE
Ingen Gjerning er ham for stor.
I skal se, faar han bare leve saa længe –
MANDEN
Bedst var det, I saa ham i Galgen hænge.
AASE
skriger
Kors i Jesu Navn!
AASE
fortumlet
Aa, I snakker mig snart i Svime!
Vi maa finde ham!
MANDEN
Frelse hans Sjæl.
HIS: 537
MANDEN
AASE
Tvi; da er de Hedninger, alle de andre!
Der var ikke en, som med vilde vandre –
MANDEN
De har kjendt ham for godt.
AASE
Han var dem for gjild!
(vrider Hænderne)
Og tænk, – og tænk, hans Liv staar paa Spil!
MANDEN
Her er Spor af Mandefod.
AASE
Her maa vi lede!
Han og Konen gaar foran.
AASE
tørrer Øjnene
Om Sønnen min?
HIS: 538
AASE
smiler og knejser med Nakken
Alting? – Trætt blev du da!
HU: 92
Lave træløse Højder oppunder Fjeldvidden; Tinder længere borte. Skyggerne falder lange; det er sent paa Dagen.
PEER GYNT
kommer i fuldt Sprang og standser i Bakken
Hele Sognet er efter i Flok!
De har væbnet sig baade med Rifle og Stok.
Nu spørges det vidt at Peer Gynt er ude!
Det er noget andet end at baske med en Smed!
Det er Liv! En blir Bjørn i hvert et Led.
(slaar om sig og springer ivejret)
Bryde, velte, stemme Fossen imod!
Slaa! Rykke Furuen opp med Rod!
Det er Liv! Det kan baade hærde og højne!
Till Helved med alle de vassne Løgne!
TRE SÆTERJENTER
løber over Bakkerne, skrigende og syngende
HIS: 539
JENTERNE
Efter Trold! Efter Trold!
ANDEN JENTE
Baard! Far med Vold!
FØRSTE JENTE
Vold er Lempe!
ANDEN JENTE
Og Lempe er Vold!
PEER GYNT
Hvor er Gutterne da?
ALLE TRE
skoggerleende
De kan ikke komme!
ALLE TRE
Trond i Valfjeldet! Baard og Kaare!
Troldpak! Vil I sove i Armene vore?
JENTERNE
Er du slig Karl, du?
PEER GYNT
I faar dømme tillslut!
FØRSTE JENTE
Till Sælet! Till Sælet!
PEER GYNT
Lad den flomme!
I Øjet Latter; i Halsen Graad!
Trond i Valfjeldet! Baard og Kaare!
Troldpak! – Fik I sove i Armene vore?
De danser bortover Højderne med Peer Gynt imellem sig.
PEER GYNT
kommer yr og forvildet
Hej, for en skinnende Port!
længer og længere bort!
Hvad er det for Stammer og Rødder,
som voxer af Aasens Sprækk?
det skjær mig i Sind og Syn.
Hvad er det, som langvejs kimer?
Hvad Vægt paa mit Øjenbryn!
Jeg kan ikke mindes, hvem Fanden
(segner ned)
Digt og forbandet Løgn!
Oppover bratteste Væggen
med Bruden, – og drukken et Døgn;
truet af Trold og sligt,
turet med galne Jenter; –
Løgn og forbandet Digt!
(stirrer længe oppad)
Der sejler to brune Ørne.
i Mudder og Søl tillknæs!
(springer ivejret)
Jeg vil med! Jeg vil vaske mig ren i
det skinnende Døbefad!
og højt over Engellands Prins!
Ja, glan kun, I unge Jenter;
min Færd kommer ingen ved;
Jeg mener Fanden dem tog! –
det højnes i hver en Krog;
det voxer sig opp af Gruset; –
se, Porten vidaaben staar!
Ha, ha, nu kjender jeg Huset;
det er Farfars nybyggte Gaard!
Væk er de gamle Klude;
væk, Gjærdet, som stod for Fald.
Det glittrer fra hver en Rude;
Der hørte jeg Provsten klaske
med Knivsryggen mod sit Glas; –
der slængte Kaptejnen sin Flaske,
saa Spejlvæggen sprakk i Knas. –
Lad ødes; lad gaa tillspilde!
Den rige Jon Gynt holder Gilde;
Hurra for den gyntske Ætt!
Hvad er det for Staak og Stønnen?
Hvad er det for Skrig og Skraal?
Kaptejnen raaber paa Sønnen; –
aa, Provsten vil drikke min Skaal.
den lyder i Sang og Klang:
1.utg: 63
HIS: 544
En Lid med store susende Løvtrær. Stjerner blinker gjennem Løvet; Fugle synger i Trætoppene.En grønklædt Kvinde gaar i Liden. Peer Gynt følger efter under alleslags forelskede Fagter.
Saa sandt, som jeg heder Peer; –
saa sandt, som du er en dejlig Kvinde!
Vil du ha’e mig? Du skal se, hvor fint jeg mig ter;
Mad skal du faa, saa du er færdig at sprække.
Aldrig skal jeg dig i Haaret trække –
DEN GRØNKLÆDTE
Ikke slaa mig heller?
DEN GRØNKLÆDTE
Er du Kongssøn?
PEER GYNT
Ja.
PEER GYNT
Er du det? Se, se; det træffer jo godt.
PEER GYNT
Da har Moer min et større, saavidt jeg fatter.
DEN GRØNKLÆDTE
Naar Faer min er sindt, saa sprækker Fjelde.
PEER GYNT
Moer min kan ride gjennem strideste Elven.
DEN GRØNKLÆDTE
Har du anden Klædning, end de Fillerne der?
DEN GRØNKLÆDTE
Jeg gaar till Hverdags i Guld og Silke.
HIS: 546
PEER GYNT
DEN GRØNKLÆDTE
Kommer du frem till min Faders Gaard,
till at tro, du i styggeste Stenrøsen staar.
PEER GYNT
og kanske vil du tro, hver glittrende Rude
er en Bylt af gamle Hoser og Klude.
DEN GRØNKLÆDTE
Svart tykkes hvidt, og styggt tykkes vent.
PEER GYNT
Stort tykkes lidt, og skident tykkes rent.
DEN GRØNKLÆDTE
falder ham om Halsen
Ja, Peer, saa ser jeg, vi to passer sammen!
DEN GRØNKLÆDTE
raaber bort i Liden
Brudehest! Brudehest! Kom, Brudehesten min!
En kjæmpestor Gris kommer løbende med en Tougstump till Grime og en gammel Sækk till Sadel. Peer Gynt svinger sig opp og tager den grønklædte foran sig.
HIS: 547
En kjæmpestor Gris kommer løbende med en Tougstump till Grime og en gammel Sækk till Sadel. Peer Gynt svinger sig opp og tager den grønklædte foran sig.Nej, en ved aldrig hvad der kan hændes!
Dovregubbens Kongshal. Stor Forsamling af Hoftrolde, Tomtegubber og Hougmænd. Dovregubben i Højsædet med Krone og Spir. Hans Børn og nærmeste Slægtninge till begge Sider. Peer Gynt staar for ham. Stærk Røre i Salen.
EN ANDEN TROLDUNGE
Maa jeg rive ham i Haaret?
HIS: 548
TROLDHEX
med en Slev
DOVREGUBBEN
1.utg: 67
(vinker sine fortrolige nærmere till sig)
Lad os ikke skryde.
vi ved ikke mer om det ramler eller staar,
og stærkbygget med, saavidt jeg ser.
Sandt nok, han har kun et eneste Hode;
men Datter min har jo heller ikke fler.
og de Hoder er endda kun saa som saa.
(till Peer Gynt)
Altsaa, det er min Datter, du kræver?
HIS: 549
DOVREGUBBEN
Ja, stopp min Gut; –
Brydes et af dem, er hele Pagten brudt,
og du slipper ikke herfra ilive.
hvad der ligger udenfor Rondernes Grænser;
DET ÆLDSTE HOFTROLD
till Peer Gynt
Lad se, om du har en Visdomstand,
som kan Dovregubbens Gaadenødd kløve!
DOVREGUBBEN
Hvad er Forskjellen mellem Trold og Mand?
Der er ingen Forskjell, saa vidt jeg ser.
Stortrold vil stege og Smaatrold vil klore; –
DOVREGUBBEN
Sandt nok; vi er ens i det og mer.
Men Morgen er Morgen, og Kveld er Kveld,
saa Forskjell blir der nu lige vel. –
Nu skal du høre hvad det er for noget:
Derude, under det skinnende Hvælv,
Herinde hos os mellem Troldenes Flok
HOFTROLDET
till Peer Gynt
Øjner du Dybden?
PEER GYNT
river sig bag Øret
Nej, men –
PEER GYNT
Ja, Skidt; lad gaa; det er jo ikke værre –
DOVREGUBBEN
Dernæst maa du lære at sætte Pris
(han vinker; to Trolde med Svinehoveder, hvide Natthuer, o. s. v. bringer Mad og Drikke)
spørg ej om den smager sur eller sød;
Hovedsagen er, det faar du ej glemme,
HIS: 551
PEER GYNT
støder Sagerne fra sig
Jeg vænner mig aldrig till Landsens Skikk.
Bollen følger med, og den er af Guld.
PEER GYNT
grundende
Lad gaa!
(føjer sig)
DOVREGUBBEN
Se, det er fornuftigt sagt.
Du spytter?
DOVREGUBBEN
PEER GYNT
vred
Jeg har ingen Hale!
HIS: 552
PEER GYNT
Nej, om du faar! Vil I gjøre mig till Nar?
PEER GYNT
Gjøre Menneske till Dyr!
DOVREGUBBEN
Min Søn, du fejler;
jeg gjør dig bare till en høvelig Bejler.
og det gjælder her for den højeste Ære.
Bind væk!
DOVREGUBBEN
Nej, den kan du gjerne beholde i Ro.
kan du gjerne kalde Tro, hvad vi kalder Ræddsel.
PEER GYNT
Du er dog, de mange Vilkaar tilltrods,
mere rimelig Karl, end en skulde frygte.
DOVREGUBBEN
Min Søn, vi Trolde er bedre end vort Rygte;
det er ogsaa en Forskjell mellem jer og os. –
Dog, endt er Gildets alvorlige Del;
Spillemø, frem! Lad Dovreharpen lyde!
Spil og Dans.
HOFTROLDET
Hvad tykkes dig?
PEER GYNT
Tykkes? Hm –
DOVREGUBBEN
Tal uden Frygt.
Hvad ser du?
PEER GYNT
Noget ustyggelig styggt.
HOFTROLDENE
Æd ham!
HIS: 554
DOVREGUBBEN
Husk, han har Menneskesanser!
Huhu! Sligt maa vi høre og døje,
PEER GYNT
Aahaa; var det dig? Lidt Spøg i Gildet,
det ved du, er aldrig saa ilde ment.
DOVREGUBBEN
Det er underligt med den Menneskeart;
den hænger i saa mærkværdigt længe.
Faar den i Dyst med os en Flænge,
sætter den vel Ar, men den heles snart.
Min Svigersøn er nu saa føjelig som nogen;
villig har han bundet bag paa sig Halen, –
saa villig, kort sagt, till alt, hvad vi bad ham,
var engang for alle paa Porten jaget;
men se, med et har han Overtaget.
HIS: 555
Ja-ja, min Søn, saa maa du i Kurmod denne hersens Menneskenatur.
PEER GYNT
Hvad vil du gjøre?
DOVREGUBBEN
jeg risper dig lidt, saa ser du skjævt;
men alt det du ser, tykkes gjildt og gjævt.
PEER GYNT
Er du drukken?
Her ser du Glasmestertøjet.
Da vil du skjønne, hun er dejlig, Bruden, –
PEER GYNT
Det er Galmands Snakk!
DET ÆLDSTE HOFTROLD
Det er Dovregubbens Tale;
han er den vise og du den gale!
DOVREGUBBEN
Tænk efter, hvor megen Fortræd og Plage
du kan fri dig for mellem Aar og Dage.
PEER GYNT
Hør! Sig mig, naar heles saa Synet igjen
till Menneskesyn?
PEER GYNT
Naa, saa! Ja, saa siger jeg Takk for mig.
DOVREGUBBEN
Hvad vil du udenfor?
PEER GYNT
Du vil da vel ikke tvinge mig voldeligt?
DOVREGUBBEN
Hør nu, og vær fornuftig, Prins Peer!
Du har Gaver for Troldskab. Ikke sandt, han ter
sig allerede nu saa temmelig troldeligt?
Og Trold vil du være?
PEER GYNT
Ja-Gud vil jeg saa.
For en Brud og et velskjøttet Rige paa Kjøbet
HIS: 557
Halen har jeg taget, det er ganske sandt;men jeg kan vel faa løst, hvad det Hoftrold bandt.
men jeg kan vel igjen faa den paa mig knappet.
for denne dovriske Levemaaden.
en Ed kan en altid jo æde i sig; –
men det, at vide, at en aldrig kan fri sig,
at en ikke som et skikkeligt Menneske kan dø,
men det er noget, som jeg aldrig gaar ind paa.
DOVREGUBBEN
DOVREGUBBEN
Du maa hende ægte.
HIS: 558
PEER GYNT
blæser
Ikke andet? Hvem Fanden hænger sig i sligt?
DOVREGUBBEN
Mennesket blir sig dog altid ligt.
dog agtes kun det, som kan fakkes med Næverne.
Saa du mener, at Attraaen intet gjælder?
PEER GYNT
Du fisker mig ikke med Løgnens Agn!
PEER GYNT
Lukk opp; jeg skal ud.
DOVREGUBBEN
I et Bukkeskind
faar du Ungen efter dig.
DOVREGUBBEN
Skal han skikkes till Kongsgaarden?
DOVREGUBBEN
Godt, Prinds Peer; den Sagen blir din.
Men den Ting er sikker, at gjort er gjort,
PEER GYNT
Gubbe, vær nu ikke strid som en Oxe!
Vær rimelig, Jomfru! Tag mod Forlig.
Du skal vide, jeg er hverken Prins eller rig; –
og enten du saa vil maale eller veje mig,
kan du tro du vinder ikke stort ved at eje mig.
DOVREGUBBEN
ser en Stund paa ham med høj Foragt; derpaa siger han
Hiv ham i Knas mod Bergvæggen, Børn!
Ulvelegen! Graamus og gloøjet Katt!
DOVREGUBBEN
Ja, men fort. Jeg er arrig og søvnig. Godnatt!
(gaar)
TROLDUNGERNE
Tomtegubber! Nisser!
Bid ham bag!
HOFTROLDET
Hvor de morer sig, de smaa!
PEER GYNT
kjæmpende med en liden Troldunge, som har bidt sig fast i hans Øre
HOFTROLDET
slaar ham over Fingrene
Tag varsomt, Slyngel, paa et kongeligt Barn!
PEER GYNT
Et Rottehul –!
(løber derhen)
PEER GYNT
Den gamle var fæl; men de unge er værre!
PEER GYNT
Ak; den, der var liden som en Mus!
(løber om)
TROLDUNGERNE
myldrer omkring ham
Stæng Gjærde! Stæng Gjærde!
HIS: 561
PEER GYNT
grædende
Ak; var jeg en Lus!
Han falder.
TROLDUNGERNE
Nu i Synet paa ham!
PEER GYNT
begravet i Trolddyngen
Hjælp, Moer, jeg dør!
Kirkeklokker ringer langt borte.
Peer Gynt høres at hugge og slaa omkring sig med en stor Gren.
PEER GYNT
Af Vejen!
HIS: 562
STEMMEN
PEER GYNT
vil igjennem paa et andet Sted, men støder imod
Hvem er du?
STEMMEN
Mig selv. Kan du sige det samme?
PEER GYNT
Jeg kan sige hvad jeg vil; og mit Sverd kan ramme!
(slaar og hugger)
Hvem er du?
STEMMEN
Mig selv.
PEER GYNT
Det dumme Svar
kan du gjemme; det gjør ikke Sagen klar.
Hvad er du?
STEMMEN
Gaa udenom, Peer!
HIS: 563
STEMMEN
Det er Bøjgen, som er død, og Bøjgen, som lever.
PEER GYNT
kommer igjen
ud og ind, det er lige trangt!
Rett som jeg er ude, staar jeg midt i Ringen. –
Nævn dig! Lad mig se dig! Hvad er du for noget?
STEMMEN
Bøjgen.
PEER GYNT
famler omkring
Ikke dødt. Ikke levende. Slimet; taaget.
i en Dynge af knurrende halvvaagne Bjørne!
(skriger)
Slaa fra dig!
STEMMEN
Bøjgen er ikke gal.
HIS: 564
PEER GYNT
Slaa!
STEMMEN
Bøjgen slaar ikke.
PEER GYNT
Kjæmp! Du skal!
STEMMEN
Den store Bøjgen vinder uden at kjæmpe.
PEER GYNT
Var her bare saa meget, som et aarsgammelt Trold!
Bare noget at slaas med. Men det er her ikke. –
Nu snorker han! Bøjg!
PEER GYNT
Brug Vold!
PEER GYNT
bider sig i Arme og Hænder
Klør og flængende Tænder i Kjødet!
Jeg maa kjende Dryppet af mit eget Blod.
Der høres som Vingeslag af store Fugle.
HIS: 565
FUGLESKRIG
Kommer han, Bøjg?
FUGLESKRIG
Alle Systre langt borte! Flyv frem till Mødet!
PEER GYNT
Skal du berge mig, Jente, saa gjør det snart!
Glan ikke ned for dig, lud og bøjet. –
STEMMEN
Vi har ham.
FUGLESKRIG
Systre! Skyd Fart!
For dyrt, at kjøbe sig Livet till
for slig en Times tærende Spil.
(synker sammen)
FUGLENE
Bøjg, der stupte han! Tag ham! Tag ham!
HIS: 566
BØJGEN
svinder ind till intet og siger i et Gisp
Han var for stærk. Der stod Kvinder bag ham.
Soloppgang. Paa Fjeldet udenfor Aases Sæterstue. Døren er stængt; alting øde og stille.
Peer Gynt ligger sovende udenfor Sætervæggen.
PEER GYNT
vaagner, ser sig om med et sløvt og tungt Øjekast. Han spytter
(spytter igjen, i det samme ser han Helga, der kommer med en Nistebomme)
Haa, Unge, er du her? Hvad er det, du vil?
PEER GYNT
springer opp
Hvor er hun?
HELGA
Bag Sætervæggen.
SOLVEJG
skjult
Kommer du nær, saa sætter jeg paa Sprang!
HIS: 567
SOLVEJG
Skam dig!
SOLVEJG
Da var det vel, der blev ringet med Klokker.
PEER GYNT
Peer Gynt er ikke den Gut, de lokker. –
Hvad siger du?
HELGA
grædende
Aa, hun taer Benene fatt!
(løber efter)
Vent!
PEER GYNT
griber hende i Armen
Se her, hvad jeg har i Lommen!
bare snakk godt for mig!
HELGA
Slipp; lad mig gaa!
PEER GYNT
Der har du den.
HELGA
Slipp; der staar Nistebommen!
HELGA
Uf, du skræmmer mig!
PEER GYNT
spag; slipper hende
Nej, jeg mente: bed, at hun ikke glemmer mig!
Helga løber.
Dybt inde i Barskogen. Graat Høstvejr. Snefald.
(hugger igjen)
hvasst)
(ser oppad Træet)
men jeg flænger den, jeg, var den aldrig saa stærk. –
Ja, ja; du ryster din krogede Arm;
det er rimeligt nok, du er arg og harm;
men lige fuldt saa skal du i Knæ –!
(bryder med engang tvert af)
Løgn! Det er bare et gammelt Træ.
det er bare en Furu med sprukken Bark. –
Det er tungvindt Arbejd at hugge Tømmer;
men Fandenskab naar en baade hugger og drømmer. –
Det skal væk, dette her, – at staa i Taagen
og væve sig bort lyslevende vaagen. –
(hugger en Stund ilsomt)
Ja, fredløs, ja. Du har ikke Moer
Vil du æde, Gut, faar du hjælpe dig selv,
hente det raat fra Skog og Elv,
stulle og stelle og lage det till.
vil du mure dig Hus, faar du bryde Sten;
(Øxen synker; han ser frem for sig)
HIS: 570
vil du tømre det opp, faar du fælde Stokkenen Havfrue, skabt som en Fisk fra Navlen.
Messing skal der være paa Fløjen og Laasen.
Glas faar jeg ogsaa se jeg kan faa.
Fremmede Folk skal undres paa
hvad det er, som skinner langt borti Aasen.
(ler i Harme)
Helvedes Løgn! Der var den igjen.
Du er fredløs, Gut!
(hugger hvasst)
(ser oppad Træet)
Nu staar han og vagger. Saa; bare et Spænd!
Der stuper han skraas efter hele sin Længde; – –
(giver sig till at kviste Stammen; paa engang lytter han og staar stille med hævet Øxe)
Der er nogen efter mig! – Naa, er du slig,
(dukker bag Træet og kiger frem)
lægger Næven tillrette paa en Skigard-Stav.
Hvad er det nu? Hvorfor staar han og støtter –?
Der sætter han paa Sprang med Næven i en Klud.
HIS: 571
(rejser sig)
Det var Fanden till Kropp! En umistelig Finger!
Helt af! Og det uden at nogen ham tvinger.
Men hugge –? For altid skille sig ved –?
Ja, tænke det; ønske det; ville det med; – –
men gjøre det! Nej; det skjønner jeg ikke!
(ryster lidt med Hovedet; saa gaar han till sit Arbejde igjen)
En Stue nede hos Aase. Alting er i Uorden; Kister staar aabne; Gangklæder ligger spredte omkring; en Katt i Sengen.
Gangklæder ligger spredte omkring; en Katt i Sengen.Aase og Husmandskonen i travlt Arbejde med at pakke sammen og lægge tillrette.
AASE
paa den anden Side
Hør her –!
Hvor ligger –? Hvor finder jeg –? Svar mig; hvor er –?
Hvad leder jeg efter? Jeg er som tullet!
Hvor er Nøglen till Kisten?
KONEN
I Nøglehullet.
HIS: 572
AASE
Hvad er det, som rumler?
AASE
grædende
Jeg var tillfreds,
jeg selv blev kjørt ud i den svarte Kiste!
Hvad Hæggstadbonden levned, har Lensmanden taget.
Tvi! Faa de Skam, som saa haardt har dømt!
(sætter sig paa Sengekanten)
der var ikke Hjælp og der var ikke Naade;
KONEN
Her i Stuen faar I dog sidde till jer Død.
AASE
Ingrid kom jo velberget hjem tillslut.
Det var ligest, de havde holdt sig till Fanden; –
den Styggen fristed min stakkars Gut!
KONEN
Var det ikke bedst, der gik Bud efter Presten?
Det staar værre till, end I kanske tror.
AASE
Efter Presten? Aa jo, jeg mener det næsten.
(farer opp)
Men nej-Gud om jeg kan! Jeg er Guttens Moer;
jeg faar hjælpe; det er ikke mer end jeg pligter;
lage det som bedst, naar de andre svigter.
Denne Kuften har de skjænkt ham. Den faar jeg lappe.
Gud give, jeg ogsaa turde Skindfellen nappe!
Hvor er Hoserne?
AASE
roder om
Hvad finder jeg her? Aa nej; en gammel
Støbe-Ske, Kari! Med den har han leget
Engang her var Gilde, kom Ungen ind
og bad sin Faer at faae en Klump Tin.
Sølv; det skal mærkes, du er Søn till Jon Gynt;
og da ændsed han hverken Tin eller Guld.
Her er Hoserne. Aa, der er Hul i Hul;
de maa stoppes, Kari!
HIS: 574
KONEN
Jeg mener, det trængs.
AASE
Naar det er gjort, faar jeg komme tillsengs;
(glad)
To Uldskjorter, Kari; – dem har de glemt!
KONEN
Ja, rigtig har de det.
AASE
Den ene kan du tillside lægge.
Eller hør; jeg mener, vi taer dem begge; –
den, han har paa, er saa slidt og tynd.
AASE
Aa ja; men du ved nok, Presten forkynder
Naade for den og de andre Synder.
Udenfor en Nybyggerhytte i Skogen. Rensdyrhorn over Døren. Sneen ligger høj. Det er i Mørkningen.
PEER GYNT
ler imellemstunder
Laas maa der være; Laas, som kan binde
Laas maa der være; Laas, som kan lukke
De kommer med Mørket; de klapper og banker:
Under Sengen vi pussler, i Asken vi rager,
gjennem Piben vi russler som gloende Drager.
Hi-hi! Peer Gynt; tror du Spiger og Planker
kan stænge for arrige Nissebukktanker?
Kastetørklæde over Hovedet og et Knytte i Haanden.
HU: 117
Solvejg kommer paa Skier fremover Moen; hun har et Kastetørklæde over Hovedet og et Knytte i Haanden.
SOLVEJG
Gud signe dit Arbejd. Du faar ikke vrage mig.
Budsendt jeg kommer, og saa faar du tage mig.
PEER GYNT
Solvejg! Det er ikke –! Jo, det er! –
Og du blir ikke rædd for at komme saa nær!
Bud har du skikket med Helga lille;
flere kom efter med Vind og i Stille.
Bud bar din Moer i alt hun fortalte,
Bud, som yngled, der Drømmene dalte.
Nætterne tunge og Dagene tomme
bar mig det Bud, at nu fik jeg komme.
Det blev som Livet var slukknet dernede;
jeg vidste kun tryggt hvad jeg skulde og maatte.
HIS: 576
PEER GYNT
SOLVEJG
Paa hele Guds vide Jord
har jeg ingen at kalde for Faer eller Moer.
PEER GYNT
Solvejg, du vene, –
for at komme till mig?
SOLVEJG
Ja, till dig allene;
du faar være mig alt, baade Ven og Trøster.
(i Graad)
Værst var det at slippe min lille Syster; –
men endda værre at skilles fra Faer;
men værst ifra den, som ved Brystet mig bar; –
nej, Gud forlade mig, værst faar jeg kalde
den Sorg at skilles fra dem alle, – alle!
Den skiller mig baade ved Arv og Gaard.
HIS: 577
SOLVEJG
de fritted, hvor jeg skulde; jeg svarte: jeg skal hjem.
PEER GYNT
Saa væk med baade Spiger og Planker!
Nu trænges ingen Stængsel mod Nissebukktanker.
Tør du gaa ind for at leve med Skytten,
saa ved jeg der kommer Vigsel over Hytten.
Solvejg! Lad mig se paa dig! Ikke for nær!
Lad mig løfte dig! Nej, hvor du er fin og lett!
Faar jeg bære dig, Solvejg, blir jeg aldrig trætt!
Jeg skal ikke smudse dig. Med strake Arme
skal jeg holde dig ud fra mig, du vene og varme!
aa, men jeg har længtes baade Nætter og Dage.
Her skal du se, jeg har tømret og byggt; –
SOLVEJG
Ringt eller gjildt, – her er efter mit Sind.
det er halvvejs det, som har fra Byggden mig skræmt.
Men her, hvor en hører Furuen suse, –
PEER GYNT
Og ved du det visst? For alle dine Dage?
HIS: 578
SOLVEJG
Den Vej, jeg har traadt, bær aldrig tillbage.
PEER GYNT
Saa har jeg dig! Ind! Lad mig se dig i Stuen!
blødt skal du sidde og aldrig skal du fryse.
Han lukker opp; Solvejg gaar ind. Han staar en Stund stille, da ler han højt af Glæde og springer ivejret.
PEER GYNT
Hej! Nu skal Kongsgaarden tømres fra Grunden!
Han griber Øxen og gaar bortover; idetsamme træder en gammelagtig Kvinde i en fillet grøn Stakk ud af Holtet; en stygg Unge med en Ølbolle i Haanden halter efter og holder hende i Skjørtet.
en gammelagtig Kvinde i en fillet grøn Stakk ud af Holtet; en stygg Unge med en Ølbolle i Haanden halter efter og holder hende i Skjørtet.
HIS: 579
KVINDEN
Alt som Hytten din byggtes, byggte min sig med.
PEER GYNT
vil gaa
Jeg har Braahast –
PEER GYNT
I mistaer jer, Moer!
KVINDEN
Jeg har før saa gjort;
jeg gjorde saa dengang du lovte saa stort.
PEER GYNT
Jeg lovte –? Hvad Fanden er det for Snakk?
KVINDEN
Har du glemt den Kveld, du hos Faer min drak?
Har du glemt –?
Vi mødtes sidst, da vi mødtes først.
(till Ungen)
PEER GYNT
Vil du bilde mig ind –?
PEER GYNT
Denne langbente Ungen –!
KVINDEN
Han er voxet fort.
KVINDEN
Hør nu, Peer Gynt; du er grov, som en Stud!
(grædende)
Hvad kan jeg for, at jeg ikke er vakker,
som dengang du lokked mig i Lider og Bakker?
I Høst, da jeg fødte, holdt Fanden om min Rygg,
og saa er det rimeligt nok en blir stygg.
Men dersom du vil se mig saa ven, som før,
skal du bare vise Jenten derinde paa Dør,
jage hende ud af Sindet og Synet; –
HIS: 581
KVINDEN
Ja, se, om jeg gjør!
PEER GYNT
Jeg skal slaa dig i Skallen –!
KVINDEN
Ja; prøv, om du tør!
Jeg glytter paa Døren, ser ind till jer begge.
sætter jeg mig hos og kræver min Del.
Far vel, kjære Gutten min, imorgen kan du gifte dig!
KVINDEN
Vesle-Fanden, vil du till Faer din?
Aa nej, for et Hoved der sidder paa den Kropp!
Du blir Faer din opp af Dage naar du engang voxer opp!
PEER GYNT
stamper
Gid I var saa langt –!
HIS: 582
KVINDEN
Som vi nu er nær?
PEER GYNT
knuger Hænderne
Og alt dette –!
KVINDEN
Bare for Tanker og Begjær!
Det er Synd i dig, Peer!
KVINDEN
Moer hans gav ham Hugg, for Faer hans var fuld!
Hun trasker ind i Holtet med Ungen, som kaster Ølbollen efter ham.
PEER GYNT
efter en lang Taushed
Gaa udenom, sa’e Bøjgen. En faar saa her. –
Der faldt Kongsgaarden min med Braak og Rammel!
Det slog Mur om hende, jeg var saa nær;
her blev styggt med et, og min Glæde blev gammel. –
tvers igjennem dette till hende fra dig.
Tvers igjennem? Hm, der skulde dog findes.
Men hvad? Hvad staar der? Jeg har ikke Bogen,
har glemt det meste, og her er ikke nogen
Anger? Saa skulde der kanske gaa Aar,
før jeg vandt mig igjennem. Det Liv blev magert.
Sligt gaar med en Fele, men ikke med en Klokke.
Der, det skal grønnes, faar en ikke traakke. –
Men det var jo en Løgn med det Hexetryne!
Nu er alt det Styggetøj ude af Syne. –
Smygende Tanker vil følge mig ind.
Vil de ogsaa være med? Med Skratt og Harme
kræve, som hun at krystes i Fang,
løftes varligt og vent paa strake Arme?
Udenom, Gut; var Armen saa lang,
som Furuens Lægg eller Granens Stang, –
jeg mener, jeg løfted hende endda for nær,
En faar skyde sligt fra sig og faa det glemt –
(gaar nogle Skridt mod Hytten, men standser igjen)
Gaa ind efter dette? Saa stygg og skjæmt?
(kaster Øxen fra sig)
SOLVEJG
i Døren
Kommer du?
PEER GYNT
halvhøjt
Udenom!
HIS: 584
SOLVEJG
Hvad?
PEER GYNT
Du faar vente.
Her er mørkt, og jeg har noget tungt at hente.
SOLVEJG
Bi; jeg skal hjælpe; vi Byrden skal dele.
PEER GYNT
Nej, staa der du staar! Jeg faar bære det hele.
SOLVEJG
Men ikke for langt, du!
SOLVEJG
nikker efter ham
Ja, vente!
Peer Gynt gaar bortover Skogstien. Solvejg bliver staaende i den aabne Halvdør.
Stokk-Ild brænder og lyser paa Skorstenen. Katten paa en Stol ved Sengefoden.
1.utg: 103
Aases Stue. Aften. En Stokk-Ild brænder og lyser paa Skorstenen. Katten paa en Stol ved Sengefoden.Jeg har ikke Bud at skikke;
og sige ham har jeg saa mangt.
HIS: 585
Her er ikke Stunder at miste!Saa braat! Hvem skulde det tænkt!
Aa, dersom bare jeg vidste
jeg ikke har holdt ham for strængt!
PEER GYNT
kommer
Godkveld!
PEER GYNT
Aa, Livet faar være det samme.
Jeg maatte nu se herned.
PEER GYNT
Gaa bort? Hvad er det du snakker?
Hvor er det du agter dig hen?
PEER GYNT
vrider paa sig og gaar oppover Gulvet
Se saa! Fra det tunge jeg render;
Er du kold paa Fødder og Hænder?
AASE
Ja, Peer; det er snart forbi. –
Naar du ser mine Øjne briste,
maa du lukke dem varligt till.
Og saa faar du sørge for Kiste;
men, kjære, lad den bli gjild.
Aa nej, det er sandt –
PEER GYNT
Ti stille!
Tidsnok at tænke paa sligt.
AASE
Ja, ja.
(ser uroligt om i Stuen)
Her ser du det lille
de levned. Det er dem ligt.
Du! Nej, den fordømte Fylden,
fra den var det Ulykken kom!
HIS: 587
PEER GYNT
Ja, ja; lad den Rægglen fare.
Lad fare den hele Sag.
Hvad tungt er, det vil vi spare
till siden – en anden Dag.
(sætter sig paa Sengkanten)
Nu, Moer, vil vi sammen snakke;
og glemme det vrange og skakke,
Nej, se da; den gamle Katten;
saa den er ilive endnu?
AASE
Den bær sig saa styggt om Natten;
du ved, hvad det varsler, du!
PEER GYNT
afbøjende
Hvad er her for nyt i Byggden?
AASE
De siger, hun har ikke Øre
for begge de gamles Graad.
Du skulde dog indom høre; –
du, Peer, vidste kanske Raad –
HIS: 588
PEER GYNT
Men Smeden, hvor er han havnet?
PEER GYNT
Nej, nu vil vi sammen snakke, –
men bare om løst og fast,
og glemme det vrange og skakke,
Er du tørst? Skal jeg hente dig Drikke?
Kan du strække dig? Sengen er stutt.
det er Sengen, jeg laa i som Gut!
HIS: 589
AASE
Ja, mener du ikke jeg ved –?
PEER GYNT
till Soria-Moria-Slottet,
gik Vejen baade højt og lavt.
En Kjæpp, som vi fandt i Kottet,
du brugte till Svøbeskaft.
PEER GYNT
Jo, jo; du gav Tømmen løs,
og vendte dig, jævnt som vi rejste,
og spurgte mig om jeg frøs.
HIS: 590
AASE
urolig
PEER GYNT
Flytte?
AASE
Ja, flytte; saa ønsker jeg stødt.
PEER GYNT
Du snakker! Bred over dig Fellen.
Lad mig sidde paa Sengestokk.
Se saa; nu korter vi Kvelden
baade med Stev og Lokk.
PEER GYNT
I Soria-Moria-Slottet
er der Gilde hos Konge og Prins.
Hvil dig paa Slædepuden;
jeg kjører dig did over Mo –
AASE
Men, snille Peer, er jeg buden?
Ja, det er vi begge to.
(kaster en Snor om Stolen, hvor Katten ligger, tager en Kjæpp i Haanden og sætter sig foran paa Sengefoden)
HIS: 591
Moer, du fryser vel ej?Jo-jo; det kjendes paa Farten,
AASE
Kjære Peer, hvad er det som ringer –?
PEER GYNT
Nu kjører vi over en Fjord.
AASE
Jeg er rædd! Hvad er det, som bruser
og sukker saa underlig vildt?
AASE
Det gnistrer og blinker langt borte.
Hvor kommer den Lysningen fra?
AASE
Hilser han?
PEER GYNT
Ja, med Hæder,
og skjænker den sødeste Vin.
AASE
Vin! Har han ogsaa Kager?
PEER GYNT
Saa tidt og saa jævnt du vil.
PEER GYNT
smækker med Pisken
Hypp; vil du rappe dig, Svarten!
PEER GYNT
Der ser jeg Slottet sig højne;
om lidt saa er Kjørslen slut.
AASE
Jeg vil ligge og lukke Øjne
og lide paa dig, min Gut!
PEER GYNT
Rapp dig, Grane, min Traver!
I Slottet er Stimlen stor;
mod Porten de myldrer og kaver.
Nu kommer Peer Gynt med sin Moer!
Hvad siger du, Herr Sankt Peder?
Faar ikke Moer slippe ind?
Jeg mener du længe leder,
Om mig vil jeg ikke snakke;
jeg kan vende ved Slottets Port.
Vil I skjænke mig, taer jeg tilltakke;
Men hende skal I agte og hædre
og gjøre det rigtig tillags;
her kommer ikke nogen bedre
fra Byggderne nutilldags. –
Ho-ho; der har vi Gud Fader!
Sankt Peder, nu faar du dit!
(med dyb Stemme)
(ler højt og vender sig om till Moderen)
Ja, var det ikke det, jeg vidste?
(angst)
Hvorfor ser du, som Øjet skulde briste?
(gaar opp till Hovedgjerdet)
Du skal ikke ligge og glane –!
Snakk, Moer; det er mig, din Gut!
(føler varsomt paa hendes Pande og Hænder; derpaa kaster han Snoren bort paa Stolen og siger dæmpet)
Ja saa! – Du kan hvile dig, Grane;
(lukker hendes Øjne og bøjer sig over hende)
PEER GYNT
Hyss; hun er død.
Kari græder ved Liget. Peer Gynt gaar længe omkring i Stuen; endelig standser han ved Sengen.
KONEN
Skal du langvejs fare?
PEER GYNT
Mod Havet.
KONEN
Saa langt!
PEER GYNT
Og længer endda.
Han gaar.
HIS: 596
Paa Sydvestkysten af Marokko. Palmeskov. Dækket Middagsbord, Solsejl og Sivmatter. Længere inde i Lunden hængende Køjer. Udenfor Land ligger en Dampyacht med norsk og amerikansk Flag. Ved Stranden en Jolle. Det er henimod Solnedgang.
Dampyacht med norsk og amerikansk Flag. Ved Stranden en Jolle. Det er henimod Solnedgang.Peer Gynt, en smuk middelaldrende Herre i elegant Rejsedragt, med Guldlorgnet paa Brystet, præsiderer som Vært for Bordenden. Master Cotton, Monsieur Ballon samt Herrerne v. Eberkopf og Trumpeterstraale ifærd med at slutte Maaltidet.
Guldlorgnet paa Brystet, præsiderer som Vært for Bordenden. Master Cotton, Monsieur Ballon samt Herrerne v. Eberkopf og Trumpeterstraale ifærd med at slutte Maaltidet.
PEER GYNT
till Nydelse, saa skal man nyde.
et visst, jeg ved ej hvad –
V. EBERKOPF
Et Vift,
et Skjær af frigjort Aandsbetragtning
et Syn igjennem Skyens Rift,
der ej af snever Fordom bindes,
et Præg af højere Forklaring,
Ej sandt, Monsieur; saa var det ment?
MONSIEUR BALLON
Jo, meget muligt; ikke ganske
saa smukt det klinger i det franske.
PEER GYNT
Saa er den funden.
Det er fordi jeg ej er gift.
Ja, mine Herrer, ganske klar
er Tingen. Hvad skal Manden være?
Sig selv; det er mit korte Svar.
PEER GYNT
men altid gik jeg bort med Æren.
Engang var jeg dog ganske nær
i Fælden fanget mod min Vilje.
Jeg var en rask og vakker Fyr;
og Damen, som jeg havde kjær, –
hun var af kongelig Familje –
MONSIEUR BALLON
Af kongelig?
PEER GYNT
henkastende
Af disse Ætter,
De ved nok –
PEER GYNT
trækker paa Skulderen
at holde væk fra Stammens Skjold.
MASTER COTTON
Gik saa Affæren overstyr?
PEER GYNT
Nej, tvertimod!
MONSIEUR BALLON
Ah!
PEER GYNT
skaansomt
De forstaar;
der gaves Ting, som talte for
at faa os snarest muligt viet.
Men, rentud sagt, det hele Væsen
var mig fra først till sidst imod.
Jeg er i visse Dele kræsen,
og helst jeg staar paa egen Fod.
Og da nu Svigerfader kom
jeg skulde skifte Navn og Stilling
samt mangt og meget højst usmageligt,
for ej at sige uantageligt, –
saa trak jeg mig med Anstand ud,
gav Afslag paa hans Ultimatum –
og Afkald paa min unge Brud.
(trommer paa Bordet og synes andægtig)
Paa det vi Mennesker kan lide;
og det er trøsteligt at vide.
HIS: 601
MONSIEUR BALLON
Og dermed Sagen var forbi?
Nej, jeg fik føle noget andet;
thi Uvedkommende sig blanded
Værst var Familjens yngre Lemmer.
Med syv af dem jeg fik Duel.
Det var en Tid, jeg aldrig glemmer,
skjønt jeg gik ud deraf med Held.
og peger styrkende imod,
som sagt, et Fatums vise Styrelse.
V. EBERKOPF
De har et Blik paa Livets Gang,
der hæver Dem till Tænker-Rang.
ser hver for sig de spredte Scener,
og aldrig ender med at famle,
forstaar De alt till et at samle.
Med samme Norm De alting maaler.
saa hver og en gaar ud som Straaler
fra Lyset af en Livsbetragtning. –
PEER GYNT
Jeg er, som jeg Dem før har sagt,
Methodisk har jeg intet lært;
HIS: 602
men jeg har tænkt og spekuleret,og læst mig till en Del af hvert.
da ved De jo, lidt tungt det falder
at pløje Side opp og ned
og tage ligt og uligt med.
Historien har jeg taget stykkevis;
thi mere fik jeg aldrig Tid till.
Og da man jo i tunge Tider
et noget visst maa sætte Lid till,
saa tog jeg Religionen rykkevis.
Paa den Manér det bedre glider.
Man skal ej læse for at sluge,
men for at se, hvad man kan bruge –
MASTER COTTON
Se, det er praktisk!
Kjære Venner;
Hvorledes kom jeg først till Vesten?
Som fattig Karl med tomme Hænder.
Jeg maatte slide saart for Føden;
Men Livet, Venner, det er kjært;
Vel! Lykken, ser I, var mig føjelig;
og gamle Fatum, han var bøjelig.
Det gik. Og da jeg selv var tøjelig,
Ti Aar derefter bar jeg Navn
MASTER COTTON
Hvad gjaldt Trafiken?
PEER GYNT
De finder nok Bedriften svævende
Jeg selv har følt det samme levende.
Men, De kan tro mig, først begyndt,
det holder haardt at slippe løs.
Ialfald er det yderst svært
i slig en stor Forrettningsførelse,
der sætter Tusender i Rørelse,
men tillstaar paa den anden Side
at jeg har altid næret Agt
HIS: 604
for hvad man kalder Konsekventserne;og det, at overskride Grænserne,
Desuden tog jeg till at ældes;
jeg nærmed mig mod Femtiaarene, –
fik efterhaanden graasprængt Haar;
og skjønt min Helbred var fortrinlig,
saa faldt den Tanke dog mig pinlig:
hvem ved, hvor snart den Time slaar,
og skille Bukkene fra Faarene.
Hvad var at gjøre? Standse Farten
paa Kina gik umuligt an.
Jeg fandt dog Udvej, aabned snart en
Forrettning till paa samme Land.
Hver Vaar jeg Guder exporterte;
som Strømper, Bibler, Rum og Ris –
MASTER COTTON
Ja, mod Profit?
PEER GYNT
Naturligvis.
Det gik. De virked ufortrødne.
For hver en Gud, hist over kjøbt,
saa Virkningen neutralisertes.
HIS: 605
MASTER COTTON
Naa, men de afrikanske Varer?
Der sejred ogsaa min Moral.
Jeg indsaa, den Trafik var gal
for Folk i fremadskreden Alder.
Man ved jo ej naar fra man falder.
samt Risiko af Vind og Vejr.
Alt dette sammenlagt vandt Sejr.
se till, at du kan rette Fejlene!
Saa kjøbte jeg mig Land i Syden,
beholdt den sidste Kjødimport,
som ogsaa var af prima Sort.
De trivedes, blev blanke, fede,
saa det var mig og dem en Glæde.
Ja, jeg tør sige uden Skryden,
jeg handled mod dem som en Faer, –
hvad sine gode Renter bar.
Jeg bygged Skoler, for at Dyden
bestandig kunde holdes paa
et visst almindeligt Niveau,
og paasaa strængt at ingenstunder
dens Thermometer sank derunder.
Nu desforuden af de Dele
jeg har mig ganske trukket ud; –
Paa Afskedsdagen gav jeg og
saa Mænd og Kvinder fik en Rus,
og Enkerne desuden Snus.
Se, derfor haaber jeg, saafremt
saa er min Fortids Fejlgreb glemt,
og jeg kan holde, mer end mangen,
med Dyder mine Synder Stangen.
V. EBERKOPF
klinker med ham
Hvor det er styrkende at høre
et Livsprincip i Scene satt,
forløst fra Theoriens Natt,
urokket af det ydre Røre!
Vi Mænd fra Nord forstaar at føre
vor Krig igjennem! Kunstens Nøgle
i Livets Sag er simpelthen
at holde Øret tætt igjen
MASTER COTTON
Hvad for en Øgle, dyre Ven?
PEER GYNT
En liden en, en fult forførende
till det i et og alt afgjørende.
(drikker igjen)
Hvad hele Vove-Kunsten gjælder,
HIS: 607
det er: at staa med valgfri Fodimellem Livets lumske Fælder, –
at vide visst, at alle Dage
er ikke slut med Stridens Dag, –
at vide, dig staar aaben bag
en Bro, som bære kan tillbage.
Den Theori har holdt mig frem;
og Theorien har jeg arvet
fra Slægten i min Barndoms Hjem.
MONSIEUR BALLON
De er jo norsk?
PEER GYNT
Af Fødsel, ja!
For hvad jeg har af Lykken nydt,
jeg takke kan Amerika.
De vel forsynte Bogreoler
jeg skylder Tydsklands yngre Skoler.
Fra Frankrig fik jeg mine Veste,
min Holdning og min Skjærv af Aand, –
fra England en arbejdsom Haand
og skjærpet Sans for eget bedste.
Af Jøden har jeg lært at vente.
jeg fra Italien fik i Sending, –
og engang i en snever Vending
MASTER COTTON
Alt dette her er saare godt; –
hvad De med Deres Guld vil gjøre.
PEER GYNT
smilende
Hm; gjøre? Hvad?
ALLE FIRE
rykker nærmere
Ja, lad os høre!
PEER GYNT
Nu; for det første gaa paa Rejser.
Se, derfor tog jeg jer ombord
Jeg trængte till et Danserkor
V. EBERKOPF
Højst vittigt sagt!
MASTER COTTON
Men ingen hejser
Og Maalet er –?
PEER GYNT
At blive Kejser.
ALLE FIRE
Hvad?
PEER GYNT
nikker
Kejser!
HERRERNE
Hvor?
PEER GYNT
I hele Verden.
MONSIEUR BALLON
Hvorledes, Ven –?
PEER GYNT
I Kraft af Guldet!
Den Plan er ingenlunde ny;
Som Gut jeg har i Drømme rullet
vidt over Havet paa en Sky.
Jeg steg med Slæb og gylden Slire, –
Men Maalet, Venner, stod ved Magt. –
etsteds, jeg mindes ikke hvor,
kun Krans omkring en kløvet Tinding.
og dette Ord er intet Digt.
HIS: 610
V. EBERKOPF
Men hvad er da det gyntske selv?
PEER GYNT
som gjør at jeg er ingen anden,
TRUMPETERSTRAALE
Nu skjønner jeg, hvorhen det sigter!
PEER GYNT
i stigende Stemning
Det gyntske selv, – det er den Hær
det gyntske selv, det er det Hav
af Indfald, Fordringer og Krav,
kort alt, som nettopp mit Bryst hæver,
og gjør at jeg, som saadan, lever.
Men som Vorherre trænger Muldet,
skal han bestaa som Verdens Gud,
saa har jeg og Behov for Guldet,
skal jeg som Kejser ta’e mig ud.
MONSIEUR BALLON
Men Guldet har De!
Ikke nok.
vil være Gynt paa hele Kloden,
PEER GYNT
Den er alt funden;
og dertill var vor Ankring Grunden.
Iaften Farten staar mod Nord.
Aviserne, jeg fik ombord,
beretter mig en vigtig Nyhed –!
(rejser sig med hævet Glas)
HERRERNE
Nu? Sig os –!
PEER GYNT
Har rejst sig hjemme.
DE FIRE
Hurra!
MONSIEUR BALLON
Till Hellas! Ærens Port staar aaben!
Jeg hjælper med mit franske Vaaben!
V. EBERKOPF
Og jeg med Oppraab – paa Distance!
MASTER COTTON
Jeg ligesaa – med Leverance!
MONSIEUR BALLON
falder Peer Gynt om Halsen
Tillgiv mig, Ven, at jeg en Stund
har miskjendt Dem!
TRUMPETERSTRAALE
vil kysse ham
Forlad mig –!
V. EBERKOPF
Vi har alle famlet –
V. EBERKOPF
Nu ser vi samlet
i Glans den hele gyntske Hær
af Ønsker, Lyster og Begjær –!
MONSIEUR BALLON
beundrende
Saa det var Monsieur Gynt at være!
V. EBERKOPF
ligesaa
Det er at være Gynt med Ære!
PEER GYNT
Men sig mig dog –?
MONSIEUR BALLON
Forstaar De ej?
HIS: 614
PEER GYNT
Ifald jeg gjør, jeg la’er mig hænge!
MONSIEUR BALLON
Umuligt!
V. EBERKOPF
Vittigt sagt, men Spøg!
PEER GYNT
tier lidt, støtter sig till en Stol og antager en fornem Mine
Hør, mine Herrer, det er bedst
vi skilles, før den sidste Rest
af Venskab blaffrer bort i Røg.
Naar man af Verden raader knappt
den Stribe Muld man skygger over,
som jeg, da er ens Indsatts større.
Gaa De till Hellas. Jeg skal sende
Dem gratis væbnede iland.
Jo mer De øger Stridens Brand,
Slaa smukt for Frihed og for Rett!
og slut med Hæder Deres Dage
Men hav mig undskyldt.
(slaar paa Lommen)
Jeg har Mynt
og er mig selv, Sir Peter Gynt.
Han slaar sin Solskjærm opp og gaar ind i Lunden hvor Hængekøjerne skimtes.
TRUMPETERSTRAALE
Den svinske Karl!
MONSIEUR BALLON
Ej Sans for Ære –!
MASTER COTTON
Aa, Æren, den fik endda være;
men tænk jer, hvad enorm Profit
for os, hvis Landet slog sig frit –
MONSIEUR BALLON
Jeg saa mig alt som Sejervinder
i Kreds af skjønne Grækerinder!
TRUMPETERSTRAALE
Jeg saa i mine svenske Hænder
de heltestore Sporespænder!
V. EBERKOPF
Jeg mit uhyre Fædrelands
Kultur saa spredt till Lands og Vands –!
HIS: 616
MASTER COTTON
Det værste Tab er det reelle.
Hvis Berget svarer till sit Ry,
hvorom der gaar saa megen Tale,
till mer end tusend Hestes Kraft –!
MASTER COTTON
Maaske; men, ind i Rækken stukkne,
vi vil i Massens Mængde drukkne;
og hvor blir saa Profiten af?
MONSIEUR BALLON
Fordømt! Saa nær ved Lykkens Tinde; –
og saa at standse ved dens Grav!
MASTER COTTON
med knyttet Haand mod Fartøjet
Hin sorte Kiste slutter inde
MONSIEUR BALLON
Hvad vil De?
Jeg faar vel følge dem paa Færden, –
men protesterer for Alverden –!
(gaar efter)
for fuld Damp.
HIS: 618
Et andet Sted paa Kysten. Maaneskin og drivende Skyer. Yachten gaar langt ude for fuld Damp.
PEER GYNT
Den staar fra Land! Og i rasende Fart! –
Bare Væv! Jeg sover! Jeg er drukken og yr!
(knuger Hænderne)
Det gaar dog umuligt an, at jeg dør!
(rykker sig i Haaret)
Du er jo saa vis og rettfærdig –! O, døm –!
(med opprakkte Arme)
Det er mig, Peter Gynt! Aa, Vorherre, pass paa!
Tag dig af mig, Fader; ellers maa jeg forgaa!
Hør mig! Lad ligge de andres Grejer!
Verden skjøtter sig nok selv imens! – –
Nej-Gud om han hører! Han er døv, som han plejer!
(vinker oppad)
Pst! Jeg har skillt mig ved Negerplantagen!
Jeg har skikket Missionærer over till Asien!
Aa, hjælp mig ombord –!
HIS: 619
En Ildstraale skyder ivejret fra Yachten og en tykk Røg vælter ud; et hult Knald høres; Peer Gynt udstøder et Skrig og segner ned i Sandet; lidt efter lidt trækker Røgen bort; Skibet er forsvundet.O, evigt priset være Lykkens Slump – –
(rørt)
Slumpetræff? Nej, det var mer end saa.
Jeg skulde frelses og de forgaa.
(aander dybt ud)
Hvilken vidunderlig Trygghed og Trøst
i at vide sig selv separat beskyttet.
Det er ikke saa farligt; –
(højt og indsmigrende)
at jeg lille fattige Spurv skal forgaa!
Bare ydmyg i Sindet. Og saa unde ham Frist.
(farer forskræmt ivejret)
(med klapprende Tænder)
Nej, det var ingen Løve.
( mander sig opp)
En Løve; jo visst!
De har jo Instinkt; – de føler, som sandt er,
det er farligt at lege med Elefanter. – –
kan jeg klyve deropp, har jeg Trygghed og Læ, –
især hvis jeg dertill kunde et Par Salmer –
(klattrer opp)
det Skriftsted er ofte nok vejet og drøftet.
(sætter sig tillrette)
af Nødens Kalk jeg er Mand for at drikke.
(kaster et Øje udover Havet og hvisker med et Sukk)
Natt. Marokkansk Lejr paa Grænsen mod Ørken. Vagtild og hvilende Krigere.
EN ANDEN SLAVE
kommer og sønderriver sine Klæder
Kejserens hellige Dragt er stjaalen!
Krigerne stiger tillhest og galopperer bort i alle Rettninger.
HIS: 621
Daggry. Trægruppen med Akazier og Palmer.
PEER GYNT
Fatalt! En højst ubehagelig Natt.
(slaar om sig)
Er du der igjen? Det er dog forbandet!
Et væmmeligt Dyr, den Abekatt!
Men jeg kan s’gu ikke; jeg er tung og matt.
(forstyrres igjen; utaalmodig)
Jeg maa se at faa fanget en af de Knægte,
saa vil de andre tro jeg er ægte. –
Atter en Sværm! De myldrer og kryr.
noget saadant, som gav en viss Lighed med Dyr –
Hvad nu? Der tasser det over mit Hode –!
(ser opp)
Den gamle, – med Næverne fulde af Smuds –!
(kryber ængstelig sammen og holder sig en Stund stille. Abekatten gjør en Bevægelse; Peer Gynt begynder at lokke og godsnakke, som for en Hund)
Han er skikkelig, han! Han kan tages med det gode!
Det er mig! Pip-pip! Vi er gode Venner!
Buss og jeg, vi er Skyldfolk og sligt; –
Buss skal faa Sukker imorgen –! Det Bæst!
Hele Ladningen over mig! Uf, det er væmmeligt! –
Eller kanske det var Føde? Det smagte ubestemmeligt;
dog, hvad Smagen angaar, gjør Vanen mest.
Der er Yngelen ogsaa!
HU: 150
(fægter og slaar)
Det er dog for galt,
Den gamle var fæl, men de unge er værre!
HIS: 623
Tidlig Morgen. Stenet Egn med Udsigt ind over Ørken. Paa den ene Side en Fjeldkløft og en Hule.En Tyv og en Hæler i Kløften med Kejserens Hest og Klædning. Hesten, rigt oppsadlet, staar bunden till en Sten. Ryttere langt borte.
TYVEN
folder Armene over Brystet
Min Fader var Tyv;
hans Søn maa stjæle.
TYVEN
Din Lod skal du bære;
dig selv skal du være.
Sneglen kryber af Sneglehuset.
Det er dog igrunden en mærkelig Magt,
Naturen har saadan i Dagslyset lagt.
Man føler sig saa trygg, føler Modet voxe,
Hvilken Stillhed omkring! Ja, de landlige Glæder, –
ubegribeligt nok, at jeg vraged dem før;
at man lukker sig inde i de store Stæder,
snapper og tænker paa ingenting.
Hvilken Uskyld selv over Dyrenes Liv.
Hvert holder sig Skaberens Bud efterretteligt,
bevarer sit særlige Præg uudsletteligt,
er sig selv, sig selv gjennem Leg og Kiv,
(sætter Lorgnetten paa Næsen)
Forstening omkring. Kun Hovedet ude.
Der sidder den og ser, som gjennem en Rude,
(tænker sig om)
Nok? Sig selv –? Hvor er det, det staar?
Fatalt; jeg mærker at Aar for Aar
min Sans for Tiden og Stedet forgaar.
(sætter sig ned i Skyggen)
Her er svalt at hvile og strække sine Fødder.
Se, her gror Bregner. Spiselige Rødder.
(smager lidt)
(urolig)
Opphøjes? Ja, det vil ske med mig; –
det er umuligt at tænke sig andet.
Skjæbnen vil hjælpe mig bort fra Landet
Dette her er en Prøvelse; siden kommer Frelsen, –
naar bare Vorherre under mig Helsen.
(skyder Tankerne fra sig, tænder en Cigar, strækker sig og stirrer ind over Ørken)
Hvilket umaadeligt, grænseløst Øde. –
Hvad skal en egentlig tro var Guds
Mening med alt dette tomme og døde?
dette forbrændte, som ingen gavner;
dette Lig, som ej, siden Jordens Fødsel,
har bragt sin Skaber saa meget som Takk, –
HIS: 626
hvi blev det till? – Naturen er ødsel. –Havet er i Vest; det højner sig bag,
dæmmet ude fra Ørken ved en skraanende Bakke.
(en Tanke farer gjennem ham)
Dæmmet ude? Saa kunde jeg –! Højden er smal.
som en Livsensflod vilde Vandene skylle
ind gjennem Svælget og Ørken fylde!
Snart vilde hele den glødende Grav
Sejlere vilde, som Fugle forfløjne,
skjære mod Syd Karavanernes Spor.
Dunster, og Dugg vilde drysse fra Sky;
Folk vilde bygge sig By ved By,
og Græs vilde gro om den svajende Palme.
Landet i Syd bag Saharas Mur
blev till et Kystland med frisk Kultur.
Midt i mit Hav, paa en fed Oase,
vil jeg forplante den norske Race;
Rundt om en Vik paa en stigende Strand
(springer opp)
En Nøgle af Guld till Havets Port!
skal aabne for Sækken, der han ligger og ruger.
For Frihed sværmes i alle Lande; –
over Verden og bringe Befrielsens Daab
Jeg maa frem! Kapitaler i Øst eller Vest!
(Hesten vrinsker i Fjeldkløften)
(gaar nærmere)
Umuligt! Jo, virkelig –! Hvad? Jeg har læst
men at den ogsaa kunde flytte en Hest –?
Vaas! Det er Faktum, at her staar Hesten; –
(trækker Klædningen udenpaa og ser ned over sig)
Sir Peter, – og Tyrk fra Topp till Rod!
(stiger i Sadlen)
Guldtøffel till at støtte min Fod! –
Han galopperer ind i Ørken.
HIS: 628
Telt hos en Araberhøvding, ensomt paa en Oase.Peer Gynt i sin østerlandske Dragt hvilende paa Hynder. Han drikker Kaffe og røger af en lang Pibe. Anitra og en Flok Piger danser og synger for ham.
Hynder. Han drikker Kaffe og røger af en lang Pibe. Anitra og en Flok Piger danser og synger for ham.
PIGERNES KOR
Profeten, Herren, den alting vidende,
till os, till os er han kommen
over Sandhavet ridende!
Profeten, Herren, den aldrig fejlende,
till os, till os er han kommen
gjennem Sandhavet sejlende!
Profeten, Profeten er kommen!
ANITRA
som strømmer i Paradisets Floder.
Bøj eders Knæ! Sænk eders Hoder!
Hans Øjne er Stjerner, blinkende, blide.
Glansens Glans af de Stjerners Straaler!
Guld og Perler sprang frem paa hans Bryst.
Hvor han red blev det lyst.
Bag ham blev Mørke;
Han, den herlige, kom!
Gjennem Ørken han kom,
han har selv forkyndt det!
Pigerne danser under dæmpet Musik.
PEER GYNT
Der var noget hult i den hele Sag,
noget fremmed paa Bunden, noget uklart bag; –
og aldrig rigtig som Mand af Faget.
Rode og rode i Forrettningsbingen.
Naar jeg tænker mig om, jeg fatter det ej; –
det traf sig saa; det er hele Tingen. –
Være sig selv paa Grundlag af Guld,
For Uhr og for Ring og for alt det andet
Profet; se, det er en klarere Stilling.
Man er, hvad man er, foruden Snakk;
man skylder ej Slump eller Tillfælde Takk,
Profet; ja, det er noget for mig.
HIS: 630
Og jeg blev det saa inderlig uforvarende, –blot ved at komme gjennem Ørken farende
Profeten var kommen; den Sag var klar.
Det var saamen ikke min Agt at bedrage –;
og jeg kan jo altid træde tillbage.
Jeg er ikke bunden; det er ikke værre –;
det hele er, saa at sige, privat;
jeg kan gaa, som jeg kom; min Hest staar parat;
ANITRA
nærmer sig fra Indgangen
Profet og Hersker!
PEER GYNT
Hvad vil min Slavinde?
ANITRA
Ventende for Teltet staar Slettens Sønner;
de beder at faa skue dit Ansigt –
Stopp!
sig dem, jeg hører i Afstand deres Bønner.
Lægg till, jeg taaler ingen Mandfolk herinde!
Anitra, du kan ikke tænke dig, hvor frækkt
de har snydt – hm; jeg mener syndet, mit Barn! –
Profeten vil glemme sine ærgerlige Minder.
HIS: 631
PIGERNE
dansende
Profeten er god! Profeten er bedrøvet
Profeten er mild; hans Mildhed være priset;
han aabner for Synderne Paradiset!
PEER GYNT
idet hans Øjne følger Anitra under Dansen
ikke ganske stemmende med Skjønhedens Normer;
en Mynt, som er gangbar till Sted og Stund.
Og just det extravagante behager,
naar man har tillbunds det normale nydt.
I det lovbundne blir man for Rusen snydt.
enten ængstende ung, eller skræmmende gammel; –
Hendes Fødder, – de er ikke ganske rene;
Men det er igrunden ingen Forringelse.
Jeg vil snarere kalde det en Betingelse – –
Anitra, hør her!
ANITRA
nærmer sig
Din Slavinde har hørt!
PEER GYNT
Du er lokkende, Barn! Profeten er rørt.
Vil du ikke tro mig, saa fornem Beviset; –
HIS: 632
ANITRA
Umuligt, Herre!
ANITRA
Hvorledes, Herre?
PEER GYNT
Det maa jeg forstaa; –
jeg skal nok tage mig af din Oppdragelse.
Ingen Sjæl? Ja, ganske visst er du dum,
Men pytt; till en Sjæl har du altid Rum.
Der er Plads; der er Plads; det var det, jeg vidste.
Sandt nok, – du vil aldrig komme till at stikke
synderlig dybt; nogen stor Sjæl faar du ikke; –
men, Skidt; det kan ogsaa være det samme; –
ANITRA
Profeten er god – –
PEER GYNT
Du nøler? Tal!
ANITRA
Men jeg ønsked heller –
HIS: 633
PEER GYNT
ANITRA
Jeg bryder mig ikke saa meget om Sjælen; –
giv mig heller –
PEER GYNT
Hvilket?
PEER GYNT
henrykkt, idet han rækker hende Smykket
Magnetisk jeg drages; thi jeg er Mand,
«das ewig weibliche ziehet uns an!»
Peer Gynt med en arabisk Luth i Haanden sidder under et Træ. Hans Skjægg og Haar er studset; han ser betydeligt yngre ud.
arabisk Luth i Haanden sidder under et Træ. Hans Skjægg og Haar er studset; han ser betydeligt yngre ud.
PEER GYNT
spiller og synger
og tog dets Nøgle med.
paa Havsens Strand begræd.
HIS: 634
Mod Syd, mod Syd skar Kjølens Flugtde salte Strømmes Vand.
Hvor Palmen svajer stolt og smukt,
i Krans om Oceanets Bugt,
jeg stak mit Skib i Brand.
et Skib paa fire Ben.
jeg er en flygtig Fugl; o, grib, –
jeg kviddrer paa en Gren!
det maa jeg sande nu!
er næppe halvt saa sød en Kost,
Anitra, ak, som du!
Mon hun bag Gardinet glytter,
Hyss! Det klang jo, som om Korken
voldsomt af en Flaske sprang!
Nu igjen! Og end en Gang!
Er det Elskovssukk? Nej, Sang; –
Nej, det er en hørbar Snorken. –
Sød Musik! Anitra sover.
Dog, som skrevet staar, lad gaa!
Nattergalen er en Sanger;
HIS: 635
ak, jeg selv er ligesaa.Han, som jeg, med Toner fanger
Hjerter, ømme, bløde, smaa.
Skabt for Sang er Natten sval;
Sangen er vor fælles Sfære;
det, at synge, er at være
os, Peer Gynt og Nattergal.
Og just det, at Pigen sover,
det, at spidse Læben over
Bedst, hun kom, alligevel.
ANITRA
fra Teltet
Herre, kalder du i Natten?
Ja saamen; Profeten kalder.
Jeg blev vækket før af Katten
ved et voldsomt Jagtrabalder –
ANITRA
Ak, det var ej Jagtlarm, Herre;
det var noget meget værre.
PEER GYNT
Hvilket da?
ANITRA
O, skaan mig!
HIS: 636
PEER GYNT
Tal!
ANITRA
O, jeg rødmer –
PEER GYNT
nærmere
Var det kanske
hvad der fyldte mig saa ganske,
da jeg gav dig min Opal?
ANITRA
forskrækket
Ligne dig, o, Verdens Skatt,
med en ækkel gammel Katt!
PEER GYNT
Barn, fra Elskovs Standpunkt set,
ANITRA
Herre, Spøgens Honning strømmer
fra din Læbe.
Lille Ven;
du, som andre Piger, dømmer
Jeg er spøgefuld igrunden,
og paa Tomandshaand især.
Af min Stilling er jeg bunden
till en Maskes Alvorsskjær;
Dagens Pligter gjør mig tvungen;
alt det Regnskab og Besvær,
som jeg har med en og hver,
HIS: 637
gjør mig tidt profetisk tvær;men det ligger kun paa Tungen. –
er jeg Peer, – ja, den, jeg er.
Hej, nu jager vi Profeten;
og mig selv, mig har du her!
(sætter sig under et Træ og drager hende till sig)
Kom, Anitra; vi vil hvile
under Palmens grønne Vifte!
Jeg skal hviske, du skal smile;
siden vil vi Roller skifte;
da skal dine Læber friske,
mens jeg smiler, Elskov hviske!
ANITRA
lægger sig for hans Fødder
Hvert dit Ord er sødt som Sange,
skjønt jeg lidt kun deraf fatter.
Herre, svar mig, kan din Datter,
Sjælen, Aandens Lys og Viden
prentes gyldent: her er Dagen, –
du skal nok bli veloppdragen.
Men i Nattens lune Stille
var det dumt, ifald jeg vilde
træde opp som Skolemester. –
Sjælen er jo ikke heller,
HIS: 638
rett betragtet, Hovedsagen.Det er Hjertet, som det gjælder.
ANITRA
Tal, o, Herre! Naar du taler,
ser jeg Glimt, som af Opaler!
PEER GYNT
er en bagvendt Visdomsskrift.
som en Hund, hvis ej der gaar
som till Klarhed tungvindt naaer.
Perlen i den hele Tropp;
og selv han tog fejl af Maalet,
misted Meningen i Skraalet. –
Hvis jeg blot min Turban svinger,
Verdenshavets Flod jeg tvinger
till at fylde hele Stadsen.
hvis jeg skabte Hav og Lande.
Ved du, hvad det er at leve?
ANITRA
Lær mig det!
Det er at svæve
tørrskod nedad Tidens Elv,
helt og holdent som sig selv.
den, jeg er, min lille kjære!
Gammel Ørn sin Fjærham fælder,
gammel Kjærring mister Tænder,
hver og en faar vissen Sjæl.
Ungdom! Ungdom! Jeg vil herske,
ej paa Gyntianas Banker,
under Palmeløv og Ranker, –
men, paa Grundlag af det færske,
Ser du nu, min lille Pige,
hvi jeg har dig naadigst daaret, –
hvi jeg har dit Hjerte kaaret,
grundlagt, om jeg saa maa sige,
Jeg vil eje dine Længsler.
Du skal være min alene.
Jeg vil være den, der fængsler
dig, som Guld og Ædelstene.
Skilles vi, er Livet omme, –
Hele du, hver Trevl og Tomme,
uden Vilje, ja, og nej,
vil jeg vide fyldt af mig.
Dine Lokkers Midnattsgaver,
alt, hvad yndigt er at nævne,
Har man Sjæl, saa er man bunden
i Betragtning af sig selv.
Hør, imens vi just er ved det; –
hvis du vil, du skal, min Tro,
faa en Ring om Ankelledet; –
det blir bedst for begge to;
(Anitra snorker)
Hvad? Hun sover! Er det gledet
Nej; det stempler just min Magt,
at hun flyder bort i Drømme
(rejser sig og lægger Smykker i hendes Skjød)
Her er Søljer! Her er fler!
Sov, Anitra! Drøm om Peer – –
Sov! Isøvne har du Kronen
paa din Kejsers Pande satt!
Sejr paa Grundlag af Personen
vandt Peer Gynt i denne Natt.
HIS: 641
Karavanvej. Oasen langt tillbage i det fjerne.
ANITRA
Hvad vil du?
ANITRA
Skam dig! En gammel Profet –!
ANITRA
Slipp! Jeg vil hjem!
Vi gale Fugle, af Buret fløjne,
tør aldrig mere komme ham for Øjne.
Desuden, min Unge, paa samme Sted
bør man ikke for længere Tid slaa sig ned;
man mister i Agt, hvad man vinder i Kjendskab; –
HIS: 642
især, naar man kommer som Profet eller sligt.Flygtigt skal man vise sig, gaa som et Digt.
Det var s’gu paa Tid at Besøget fik Endskab.
Det er vakklende Sjæle, disse Slettens Sønner; –
ANITRA
Ja, men er du Profet?
ANITRA
Giv mig den Ring, som sidder paa din Finger.
ANITRA
Dine Ord er Sange! Lifligt de klinger!
PEER GYNT
Saligt, at vide sig elsket saa højt!
Jeg vil af! Jeg vil lede Hesten, som din Slave!
(rækker hende Ridepisken og stiger af)
Se saa, min Rose, min dejlige Blomst;
Jeg er ung, Anitra; hav det for Øje!
Du faar ikke veje mine Fagter saa nøje.
din Elsker gjør Spilopper, – ergo er han ung!
ANITRA
Ja, du er ung. Har du flere Ringe?
PEER GYNT
(danser og synger)
Ej! Hopp! Lad mig trippe; –
jeg er en lyksalig Hane!
ANITRA
rækk mig det tunge, som dingler i dit Bælte.
PEER GYNT
uden Guld er elskende Hjerter tillfredse!
(danser og synger igjen)
Unge Peer Gynt er en Galfrands!
PEER GYNT
(knæler)
det er sødt for elskende Hjerter at lide!
ANITRA
Till dit Paradis; – har vi langt at ride?
PEER GYNT
Aa, en tusende Mile –
ANITRA
Forlangt!
PEER GYNT
O, hør; –
du skal faa den Sjæl, som jeg lovte dig før –
ANITRA
Ja, Takk; jeg hjælper mig uden Sjæl.
Men du bad om en Sorg –
PEER GYNT
rejser sig
Ja, Død og Plage!
En voldsom, men kort, – for en to-tre Dage!
Hun smækker ham et dygtigt Rapp over Fingrene og jager i flyvende Galopp tillbage gjennem Ørken.
Samme Sted. En Time senere.
Peer Gynt, adstadig og betænksom, trækker Tyrkeklæderne af, Stykke for Stykke. Tillsidst tager han sin lille Rejsehue opp af Frakkelommen, sætter den paa, og staar atter i sin europæiske Dragt.
betænksom, trækker Tyrkeklæderne af, Stykke for Stykke. Tillsidst tager han sin lille Rejsehue opp af Frakkelommen, sætter den paa, og staar atter i sin europæiske Dragt.
PEER GYNT
idet han kaster Turbanen langt fra sig
Dette hedenske Væsen duer s’gu ej.
og ej, som man siger, i Kjødet skaaret. –
En staar sig dog bedst paa at leve som Kristen,
støtte sin Færd till Lov og Moral,
være sig selv og faa sig tillsidst en
Tale ved Graven og Kranse paa Kisten.
(gaar nogle Skridt)
Jeg vil være et Trold, ifald jeg forstaar,
HIS: 646
Naa; godt, det fik Slut! Var Spasen drevenet Skridt endnu, var jeg latterlig bleven. –
Det var ikke selve Personen, der faldt.
Det er egentlig dette profetiske Levnet,
saa ganske blottet for Virksomheds Salt,
En daarlig Bestilling at være Profet!
I Embedets Medfør skal man gaa som i Taagen;
saa saare man ter sig ædru og vaagen.
For saa vidt har jeg gjort Stillingen Fyldest,
netopp ved at bringe den Gaas min Hyldest.
Men, ikke desmindre –
(brister i Latter)
Hm, tænke sig till!
Ville stoppe Tiden ved at trippe og danse!
Den Adfærd kan kaldes profetisk vild. –
Ja; plukke! – Tvi; jeg er plukket slemt!
jeg har noget i Amerika, noget i Lommen;
Nu er jeg ikke bunden af Kudsk eller Hest;
jeg har ingen Besvær med Kuffert og Kjærre;
ud og ind, det er lige trangt», –
Altsaa noget nytt; en forædlet Færd;
et Formaal, som er Møjen og Pengene værd.
en Bog till Vejledning og Efterfølgelse?
Eller, bi –! Jeg har Tiden ganske till Raadighed; –
studerte de henfarne Tiders Graadighed?
Isandhed, ja; det er noget for mig!
og har ogsaa dyrket den Videnskab siden. –
Jeg vil følge Menneskeslægtens Vej!
leve den opp igjen, som i en Drøm, –
se Heltenes Kampe for stort og godt,
se Tænkerne falde, Martyrerne bløde,
se Riger grundes og Riger forgaa, –
og rejse kronologisk saa langt jeg rækker. –
og Historiens indre Mekanik underfundig; –
men pytt; hvor Udgangspunktet er galest,
Hvor løftende dog, at sætte sig et Maal,
HU: 170
(stille bevæget)
Bryde, paa alle Kanter og Ender,
HIS: 648
de Baand, som binder till Hjemstavn og Venner, –sprænge i Luften sin Rigdoms Skatt, –
sige sin Kjærlighedslykke Godnatt, –
alt, for at finde det sandes Mysterium, –
(tørrer en Taare af Øjet)
det er den ægte Forskers Kriterium! –
Jeg føler mig lykkelig over al Maade.
Det er vel tillgiveligt om jeg knejser
og føler mig selv, som Manden Peer Gynt,
Det svundnes Facit og Sum vil jeg eje;
aldrig slide de levendes Veje; –
(trækker paa Skulderen)
Han gaar.
Sommerdag. Højt oppe mod Nord. En Hytte i Storskogen. Aaben Dør med en stor Trælaas. Rensdyrhorn over Døren. En Flok Gjeder ved Husvæggen.
Trælaas. Rensdyrhorn over Døren. En Flok Gjeder ved Husvæggen.En middelaldrende Kvinde, lys og smuk, sidder og spinder udenfor i Solskinnet.
KVINDEN
kaster et Øje nedover Vejen og synger
HIS: 649
men engang vil du komme, det ved jeg visst;og jeg skal nok vente, for det lovte jeg sidst.
I Ægypten. Morgendæmring. Memnonstøtten staar i Sandet.
Peer Gynt kommer gaaende og ser sig en Stund omkring.
PEER GYNT
men Ægypter paa Grundlag af det gyntske jeg.
Helt at begynde med Verdens Skabelse,
det vilde bare lede till Fortabelse; –
jeg finder jo altid dens verdslige Spor igjen;
ligger udenfor baade min Plan og mine Kræfter.
(sætter sig paa en Sten)
Nu vil jeg hvile mig og vente ihærdig,
faar jeg Tid, vil jeg granske den indeni siden.
Saa er jeg Asiater. I Babylon jeg søger
det vil sige, de vigtigste Spor af Kultur.
Fra Troja gaar der jo Sjøvej direkte
over till det herlige gamle Athen; –
der vil jeg paa Aastedet, Sten for Sten,
(ser paa sit Uhr)
Det er dog for galt, hvor længe det varer,
før Solen rinder. Min Tid er knapp.
Altsaa, fra Troja; – det var der jeg slapp – –
(rejser sig og lytter)
Hvad er det for en underlig Susning, som farer –?
Soloppgang.
Fugle syngende.
Zeus, den alvidende,
skabte dem stridende.
Hvor sover mine Fugle?
Sangens Gaade!
PEER GYNT
HIS: 651
Jeg hørte Stenrøstens Stigning og Sænkning. –Jeg vil skrive det opp till de Lærdes Betænkning.
(noterer i Lommebogen)
«Støtten sang. Jeg hørte tydeligt Klangen,
men forstod ikke rigtig Texten till Sangen.
(gaar vidre)
Landsbyen Gizeh. Den store Sfinx udhuggen af Klippen. Langt borte Kairos Spir og Minaretter.
HU: 173
Ved Landsbyen Gizeh. Den store Sfinx udhuggen af Klippen. Langt borte Kairos Spir og Minaretter.Peer Gynt kommer; han betragter Sfinxen oppmærksomt, snart gjennem Lorgnetten, snart gjennem den hule Haand.
Lorgnetten, snart gjennem den hule Haand.
PEER GYNT
Nej, hvor i Alverden har jeg truffet før
For truffet det, har jeg, – i Nord eller Sør.
Var det en Person? Og, i saa Fald, hvilken?
Han, Memnon, faldt det mig bagefter ind,
ligned de saakaldte Dovregubber,
har jeg ogsaa ham fra et Eventyr?
Eller har jeg ham fra et virkeligt Minde?
Det er s’gu Bøjgen, som jeg slog i Skallen, –
det vil sige, jeg drømte, – for jeg laa i Feber. –
HIS: 652
(gaar nærmere)
men ellers den samme i Hovedsagen. –
Ja saa da, Bøjg; du ligner en Løve,
naar en ser dig bagfra og træffer dig om Dagen!
Kan du endnu Gaader? Det skal vi prøve.
Nu faar vi se om du svarer som sidst, du!
(raaber mod Sfinxen)
Hej, Bøjg, hvem er du?
EN STEMME
bag Sfinxen
Ach, Sfinx, wer bist du?
STEMMEN
Wer bist du?
Den Observation er ny og min.
(noterer i Bogen)
Begriffenfeldt kommer frem bag Sfinxen.
BEGRIFFENFELDT
Et Menneske!
PEER GYNT
Naa; det er ham, som prater.
(noterer igjen)
«Kom senerehen till andre Resultater.»
HIS: 653
BEGRIFFENFELDT
under alleslags urolige Fagter
BEGRIFFENFELDT
Hvad? Sfinxen –?
PEER GYNT
nikker
Jeg har kjendt ham i gamle Dage.
BEGRIFFENFELDT
Min Pande hamrer! Den er nærved at revne!
De kjender ham, Mand? Tal! Svar! Kan De nævne,
hvad han er?
BEGRIFFENFELDT
med et Spring
som Lyn for mit Syn! – Det er visst, at han er
sig selv?
PEER GYNT
Ja, saa siger han idetmindste.
HIS: 654
PEER GYNT
Jeg er døbt Peer Gynt.
Peer Gynt? Det vil sige: det ubekjendte, –
PEER GYNT
Nej, virkelig? Og nu er De her for at hente –?
BEGRIFFENFELDT
Hvert Ord er ligesom en bundløs Lære!
Hvad er De?
BEGRIFFENFELDT
Atter det gaadefulde Ord paa Bunden!
(griber ham om Haandledet)
PEER GYNT
Kejser?
BEGRIFFENFELDT
Kom!
PEER GYNT
Er jeg virkelig kjendt –?
HIS: 655
BEGRIFFENFELDT
idet han trækker ham med sig
Fortolkernes Kejser – paa selvets Fundament!
Gittervinduer; Jernbure.
1.utg: 171
I Kairo. Et stort Gaardsrum med høje Mure og Byggninger omkring. Gittervinduer; Jernbure.Tre Vogtere i Gaarden. En fjerde kommer.
EN VOGTER
Kjørt ud imorges længe før Dag.
FØRSTE
Jeg tror der er hændt ham en ærgerlig Sag;
thi inatt –
Begriffenfeldt fører Peer Gynt ind, laaser Porten og stikker Nøglen i Lommen.
PEER GYNT
for sig selv
Isandhed, en yderst begavet Mand;
næsten alt, hvad han siger, gaar over ens Forstand.
(ser sig om)
Saa dette her er de Lærdes Klubb?
(raaber paa Vogterne)
HIS: 656
BEGRIFFENFELDT
VOGTERNE
Vi?
Hvem ellers? Afsted, afsted!
Naar Verden snurrer, saa snurrer vi med.
(tvinger dem ind i et Bur)
Han er kommen imorges, den store Peer; –
I kan slutte jer till Resten, – jeg siger ikke mer.
(stænger Buret og kaster Nøglen i en Brønd)
PEER GYNT
Men, bedste Herr Doktor og Direktør –?
BEGRIFFENFELDT
Ingen af Delene! Jeg var det før – –
Herr Peer; kan De tie? Jeg maa give mig Luft –
PEER GYNT
i stigende Uro
Hvad er det?
BEGRIFFENFELDT
Lov mig, De ikke vil skjælve.
HIS: 657
PEER GYNT
Jeg skal prøve –
BEGRIFFENFELDT
trækker ham hen i et Hjørne og hvisker
afgik ved Døden iaftes Kl. 11.
PEER GYNT
Gud fri mig –!
Ja, det er yderst beklageligt.
Og i min Stilling, ser De, er det dobbelt ubehageligt;
for en Daarekiste.
PEER GYNT
En Daarekiste!
BEGRIFFENFELDT
Ikke nu, forstaar De!
Nu skjønner jeg Stedet!
Og Manden er gal; – og ingen ved det!
(trækker sig bort)
BEGRIFFENFELDT
følger efter
Forøvrigt haaber jeg De har forstaaet?
Naar jeg kalder ham død, saa er det Væv.
Han er gaaet fra sig selv. Af sit Skind er han gaaet, –
HIS: 658
PEER GYNT
Undskyld et Minut –
BEGRIFFENFELDT
holder paa ham
Nej, det var som en Aal; –
ikke som en Ræv. Gjennem Øjet en Naal; –
han sprælled paa Væggen – –
PEER GYNT
Hvor finder jeg Frelsen!
BEGRIFFENFELDT
en hel Omvæltning till Lands og Vands.
De Personligheder, som før kaldtes gale,
blev nemlig iaftes Kl. 11 normale,
Og ser man endvidre paa Sagen rett,
begyndte de saakaldt kloge at rase.
PEER GYNT
De nævnte Klokken; min Tid er knapp –
BEGRIFFENFELDT
Deres Tid? Der gav De min Tanke et Rapp!
(aabner en Dør og raaber)
De afsindige kommer efterhaanden ud i Gaardsrummet.
PEER GYNT
Kejser?
PEER GYNT
Men Æren er saa stor, saa over al Maade –
BEGRIFFENFELDT
Ak, lad ingen falsk Beskedenhed raade
i en Stund som denne.
BEGRIFFENFELDT
sig selv og ikke det ringeste andet; –
Hver lukker sig inde i selvets Tønde,
og tættner Træet i selvets Brønde.
Os selv, det er vi i Tanken og Tonen,
og følgelig, skal der en Kejser paa Tronen,
er det klart at De er den rette Mand.
PEER GYNT
Aa, gid jeg var Fanden –!
BEGRIFFENFELDT
næsten alt i Verden er i Førstningen nytt.
«Sig selv»; – kom; her skal De se et Exempel;
( till en mørk Skikkelse)
bestandig omkring med Græmmelsens Stempel?
HUHU
Fjernt i Øst, som Krans om Pande,
af de ægte Malebarer.
de er Herrer nu i Landet. –
Men i Tiden længst forgangen
Han var Skogens Mand og Herre;
Som Naturens Haand ham skabte,
saa han gren og saa han gabte.
han var Hersker i sit Rige. –
ruged over Abekatten;
og man ved, saa lange Nætter
Skogens Urlyd er forstummet;
HIS: 662
ikke længer blir der brummet; –skal vi vore Tanker male,
maa det ske ved Hjælp af Tale.
Hvilken Tvang for alle Stænder!
Portugiser og Hollænder,
Blandingsracen, Malebaren,
Jeg har prøvet paa at fægte
for vort Urskogs-Maal, det ægte, –
prøvet at belive Liget, –
hævdet Folkets Rett till Skriget, –
Nu, jeg tror, min Sorg du fatter.
Takk, at du har laant mig Øre; –
ved du Raad, saa lad mig høre!
med de Ulve, som er ude.
(højt)
Kjære Ven, saavidt jeg husker
findes i Marokko Busker,
hvor en Flok Orangutanger
lever uden Tolk og Sanger; –
deres Maal lød malebarisk; –
det var smukt og exemplarisk, –
vandred ud till Gavn for Landsmænd –
Han gaar.
BEGRIFFENFELDT
Af sit eget er han fyldt, og af det alene.
Kom her! Nu skal jeg vise Dem en anden,
(till en Fellah, som bærer en Mumie paa Ryggen)
FELLAHEN
vildt till Peer Gynt
Er jeg Kong Apis?
PEER GYNT
trækker sig bag Doktoren
Jeg maa tillstaa, desværre,
jeg er ikke inde i Situationen;
men jeg tror nok, ifald jeg tør dømme efter Tonen –
FELLAHEN
Nu lyver du ogsaa.
FELLAHEN
Det skal jeg fortælle.
(vender sig till Peer Gynt)
HIS: 664
Han Navnet Kong Apis lød.Nu gaar han under Navn af Mumie,
Han har bygget alle Pyramider,
og hugget den store Sfinx,
og stillet ham opp i Templer,
i Lignelser af en Stud. –
Men jeg er denne Kong Apis,
og hvis du ikke forstaar det,
saa skal du forstaa det snart.
Kong Apis var nemlig paa Jagten,
og steg af sin Hest en Stund,
ind paa min Oldefaers Grund.
Men Marken, Kong Apis gjøded,
har næret mig med sit Korn;
og trænges der flere Beviser,
Og er det saa ikke forbandet,
at ingen vil prise min Magt!
men Fellah i andres Agt.
HIS: 665
PEER GYNT
Deres Højhed faar bygge Pyramider,
og hugge en større Sfinx,
og krige, som Doktoren siger,
med Tyrken baade rechts og links.
Jo, det er en dejlig Tale!
En Fellah! En sulten Lus!
Jeg har nok med at holde min Hytte
ryddig for Rotter og Mus.
Fort, Mand, – find paa noget bedre,
som baade gjør stor og trygg,
og derhos aldeles lig med
Kong Apis bag paa min Rygg!
PEER GYNT
FELLAHEN
I Førstningen blir der lidt Forskjell;
men den jævner Tiden ud.
Anstalter till at hænge sig)
HIS: 666
PEER GYNT
Ja, ja; jeg ser –;
BEGRIFFENFELDT
holder ham
Er De gal?
PEER GYNT
Ikke endnu –. Gal? Gud bevares!
Allarm. Ministeren Hussejn trænger sig gjennem Sværmen.
HUSSEJN
Man har meldt mig, her er kommet en Kejser idag.
(till Peer Gynt)
Det er Dem?
PEER GYNT
fortvivlet
Ja, det er en afgjort Sag!
HUSSEJN
Godt. – Her er Noter, som skal besvares?
PEER GYNT
Min Historie, Herr Pen, er, i Korthed vævet, –
jeg er et Papirblad og blir aldrig beskrevet.
HUSSEJN
Hvad jeg duer till, har Menneskene ingen Forstand paa;
PEER GYNT
det er en og samme Trykkfejl at være gal og klog!
Tænk Dem: være Renbukk; springe fra oven; –
altid stupe, – aldrig kjende Grund under Hoven!
HIS: 668
HUSSEJN
En Kniv! Jeg er sløv; – faa skaaret og ridset mig!
PEER GYNT
BEGRIFFENFELDT
Her er Kniv!
Ah, hvor jeg skal Blækket slikke!
Hvilken Vellyst at snitte sig.
(skjærer Halsen over)
PEER GYNT
i stigende Angst
Hold paa ham!
HUSSEJN
Hold paa mig! Der er Ordet!
Hold! Hold i Pennen! Papiret paa Bordet –!
(falder)
Jeg er alt, hvad du vil, – en Tyrk, en Synder, –
(skriger)
Jeg kan ikke hitte dit Navn i en Hast; – –
(synker i Afmagt)
(trykker Kransen paa ham og udraaber)
HIS: 669
HU: 186
BEGRIFFENFELDT
med en Straakrans i Haanden, gjør et Spring og sætter sig skrævs over ham
Han leve! Leve selvets Kejser!
HIS: 670
Ombord paa et Skib i Nordsjøen udenfor den norske Kyst. Solnedgang. Stormfuldt Vejr.
Peer Gynt, en kraftig gammel Mand med isgraat Haar og Skjægg staar agter paa Hytten. Han er halvt sjømandsklædt, i Jakke og høje Støvler. Dragten noget slidt og medtagen; han selv vejrbidt og med et haardere Udtrykk. Skibskaptejnen ved Rattet hos Rorgjængeren. Mandskabet forud.
isgraat Haar og Skjægg staar agter paa Hytten. Han er halvt sjømandsklædt, i Jakke og høje Støvler. Dragten noget slidt og medtagen; han selv vejrbidt og med et haardere Udtrykk. Skibskaptejnen ved Rattet hos Rorgjængeren. Mandskabet forud.han har endnu den grønne Iskaaben paa.
Vær ingen Galninger, gamle Gutter!
HIS: 672
KAPTEJNEN
PEER GYNT
Ja vel.
KAPTEJNEN
Det lader till De er kjendt.
PEER GYNT
Da jeg rejste fra Landet, foer jeg her forbi;
(spytter og stirrer mod Kysten)
hvor Fjelddalen svartner, trang, som en Grøft, –
og under, langs med den aabne Fjord, –
(ser paa Kaptejnen)
De bygger spredt her i Landet.
PEER GYNT
Er vi inde før Daggry?
PEER GYNT
Det tykkner i Vest.
KAPTEJNEN
Det gjør saa.
PEER GYNT
Stopp!
imod Mandskabet –
KAPTEJNEN
Takker!
PEER GYNT
Det blir kun smaat.
Guld har jeg gravet, og mistet hvad jeg fandt; –
De ved, hvad jeg har ombord i Behold.
Det er Slumpen; – Resten foer Fanden i Vold.
Jeg har ingen Slægt.
KAPTEJNEN
Der har vi Vejret.
PEER GYNT
Ja, husk saa paa, –
er nogen af Folkene rigtig trængende,
saa ser jeg ikke saa nøje paa Pengene –
KAPTEJNEN
Det er vakkert. De flestes Kaar er smaa;
alle har de Kjærring og Unger hjemme.
Med Hyren alene falder det tyndt;
men kom de nu hjem med lidt extra Mynt,
blev der et Gjensyn, de sent vilde glemme.
PEER GYNT
Hvad for noget? Har de Kjærring og Unger?
Er de gifte?
KAPTEJNEN
Gifte? Ja, hele Flokken.
Men den, som er trangest stillet, er Kokken;
KAPTEJNEN
Ja vel, –
paa Fattigfolks Maade.
KAPTEJNEN
Saa tænker jeg Kjærringen henter
lidt godt for en Gangs Skyld –
KAPTEJNEN
Kanhænde to; og en Dram till Maden.
PEER GYNT
Og saa sidder de lunt? Har Varme paa Gruen?
Har Ungerne om sig? Der er Staak i Stuen;
der er ingen, som hører den anden tillende, –
slig Glæde er der paa dem –?
Det kunde vel hænde.
Og derfor var det vakkert, De lovte før, –
PEER GYNT
slaar i Rælingen
Nej, om jeg gjør!
Jeg har surt nok slæbt for at tjene min Mynt!
Ingen venter paa gamle Peer Gynt.
KAPTEJNEN
Ja, ja; som De vil; Deres Penge er Deres.
HIS: 676
PEER GYNT
Rigtig! De er mine og ingen fleres.
Oppgjør, saa fort De har Anker i Bunden!
Saa Brændevin till Folkene. Ikke mer.
Gier jeg mere, Kaptejn, kan De slaa mig paa Munden!
KAPTEJNEN
Jeg skylder Dem Kvittering og ikke Juling; –
men undskyld; nu faar vi Storm for Kuling.
Han gaar fremover Dækket. Det er blevet mørkt; der tændes Lys i Kahytten. Sjøgangen tilltager. Skodde og tykke Skyer.
PEER GYNT
Holde en ustyrtelig Ungeflok hjemme; –
ligge som en Glæde i Sindene fremme; –
følges af andres Tanker paa Vej –!
Der er aldrig nogen, som tænker paa mig. –
Lys i Pladen? Det Lys skal slukkne.
Jeg vil finde paa noget –! Jeg vil drikke dem drukkne; –
ikke en af de Djævler skal gaa ædru iland.
Fulde skal de komme till Kjærring og Unger!
De skal bande; de skal slaa i Bordet saa det runger, –
skræmme dem, der venter, fra Vid og Forstand!
Kjærringen skal skrige og rømme af Huset, – –
(Skibet krænger stærkt; han tumler og har Møje med at holde sig)
Havet arbejder, som det havde Betaling; –
(lytter)
Hvad er det for Skrig?
STYRMANDEN
Er der Folk paa Vraget?
VAGTEN
Jeg skimter tre!
PEER GYNT
Hvem tænker paa sligt?
(till nogle af Mandskabet)
Er I Folk, saa frels!
PEER GYNT
det er Folk, som har Kjærring og Unger hjemme?
Nu sidder de og venter –
BAADSMANDEN
Taalmod er sundt.
STYRMANDEN
Vraget gik rundt.
PEER GYNT
Der blev stille med et –?
Uvejret voxer. Peer Gynt gaar agterover Dækket.
PEER GYNT
Der er ingen Tro mellem Menneskene mer, –
ingen Kristendom, slig, som skrevet og sagt er; –
lidet gjør de godt, og mindre de beer,
det er vogsomt at lege med Elefanter; – –
kan jeg bevise jeg stod med Mynten.
Men hvad har jeg for det? – Der gaar jo det Ord:
Aa ja, det holder Stikk paa den tørre Jord,
hvor en skikkelig Mand er blandt Pakket ude.
Tillsjøs faar en aldrig være sig selv;
en faar følge de andre fra Dækk till Hvælv;
slaar Hævnens Time for Baadsmand og Kokken,
Fejlen er den, jeg har været for from.
Og Utakk har jeg for hele Stasen.
Der er Tid endnu! Det skal spørges i Byggden
at Peer er kommen over Havet i Højden!
Gaarden vil jeg vinde med ondt eller godt; –
jeg vil bygge den om; den skal lyse som et Slott.
Men ingen faar Lov at komme ind i Stuen!
tigge og tryggle, – det kan de frit;
saa findes vel de, jeg igjen kan prygle – –
HIS: 680
DEN FREMMEDE PASSAGER
staar i Mørket ved Siden af Peer Gynt og hilser venligt
Godaften!
PEER GYNT
Godaften! Hvad –? Hvem er De?
PEER GYNT
Ja saa? Jeg trode, jeg var den eneste.
PASSAGEREN
En fejl Formodning, som nu er forbi.
PEER GYNT
Men underligt nok, at først ikveld
jeg ser Dem –
PASSAGEREN
Jeg gaar ikke ud om Dagen.
PEER GYNT
De er kanske syg? De er hvid, som et Lagen –
PASSAGEREN
Nej, Takk, – jeg befinder mig inderlig vel.
PASSAGEREN
Ja, velsignet, Mand!
HIS: 681
PEER GYNT
Velsignet?
Havet gaar højt, som Huse.
Tænk, hvilke Vrag det inatt vil knuse; –
og tænk, hvilke Lig, der vil drive iland!
PEER GYNT
Bevares vel!
PASSAGEREN
Har De set en kvalt, –
en hængt, – eller drukknet?
PEER GYNT
Nu blir det for galt –!
PEER GYNT
De tror, her er Fare?
PASSAGEREN
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal svare.
Dog, sætt nu, jeg flyder og De gaar tillbunds –
HIS: 682
PEER GYNT
Aa, Sludder –
Men staar man i Graven med den ene Fod,
PEER GYNT
griber i Lommen
Ho, Penge!
PEER GYNT
Nu gaar det for vidt!
PASSAGEREN
Bare Liget, forstaar De!
Det er for min Videnskabs Skyld –
PEER GYNT
Nu gaar De!
PASSAGEREN
Men, kjære, betænk, – De har Fordel af Sagen!
Hvad jeg navnlig vil søge, er Sædet for Drømmene, –
Er det ikke for galt! Vi har Storm og Regn,
en ustyrtelig Sjøgang og alskens Tegn
og saa ter De Dem saa det kommer desfortere!
PASSAGEREN
De er nok ikke opplagt till vidre Forhandling;
men Tiden bringer jo saa mangen Forvandling – –
(hilser venligt)
Vi træffes naar De synker, om ikke før;
kanske De da er i bedre Humør.
(gaar ind i Kahytten)
PEER GYNT
Uhyggelige Karle, disse Videnskabsmænd!
(till Baadsmanden, som gaar forbi)
Et Ord, min Ven!
BAADSMANDEN
Jeg ved ikke af, vi har andre end Dem.
PEER GYNT
Ikke andre? Nu blir det værre og værre.
(till Jungmanden, der kommer fra Kahytten)
Hvem gik i Kahyttsdøren?
PEER GYNT
Min Kuffert! Min Kasse!
Alt Godset paa Dækket!
BAADSMANDEN
Vi har andet at passe.
det er ganske visst, jeg vil hjælpe Kokken –
KAPTEJNEN
Hun gaar i Knas!
Skibet støder. Larm og Forvirring.
Brottsjø fylder den; den kantrer; et Skrig høres; derpaa alt stille en Stund. Lidt efter kommer Baadhvælvet tillsyne.
HIS: 685
Under Land mellem Skjær og Brændinger. Skibet gaar under. I Skodden skimtes Jollen med to Mænd. En Brottsjø fylder den; den kantrer; et Skrig høres; derpaa alt stille en Stund. Lidt efter kommer Baadhvælvet tillsyne.
PEER GYNT
(klamrer sig fast till Baadkjølen)
Aa, Herre Gud, – for mine Smaa,
vær naadig! Lad mig Landet naa!
(holder sig i Kjølen)
PEER GYNT
Slipp!
KOKKEN
Slipp!
PEER GYNT
Jeg slaar!
KOKKEN
Jeg slaar igjen!
PEER GYNT
Jeg knuser dig med Spark og Spænd!
Slipp Taget! Hvælvet bær ej to!
HIS: 686
KOKKEN
Det ved jeg. Vig!
PEER GYNT
Vig selv!
PEER GYNT
Den Næven væk!
KOKKEN
Aa, snille, – spar!
Husk paa de Smaa, jeg hjemme har!
KOKKEN
Slipp! De har levet; jeg er ung!
PEER GYNT
Fort; rapp dig; synk; – du blir saa tung.
KOKKEN
Vær naadig! Vig i Herrens Navn!
For Dem bær ingen Sorg og Savn –
(skriger og slipper)
Jeg drukkner –!
KOKKEN
Jeg kan ej mindes –; alt blir svart – –
PEER GYNT
Det væsentligste i en Fart –!
KOKKEN
Giv os idag –
Taget glipper.
KOKKEN
synkende
Giv os idag vort –
(gaar under)
PEER GYNT
Amen, Gut!
Du var og blev dig selv till Slut. –
(svinger sig opp paa Hvælvet)
HIS: 688
DEN FREMMEDE PASSAGER
griber i Baaden
Godmorgen!
PASSAGEREN
Jeg hørte Raab; –
Det var dog morsomt jeg Dem fandt.
Nu? Kan De se, jeg spaade sandt?
PEER GYNT
Slipp! Slipp! Her er knappt Plads for en!
PASSAGEREN
Jeg flyder, faar jeg blot med Spidsen
Men Apropos om Liget –
PASSAGEREN
Med Resten er det rent forbi –
PEER GYNT
Hold Munden!
PASSAGEREN
Ganske som De vil.
Taushed.
HIS: 689
PEER GYNT
PASSAGEREN
Jeg tier.
PEER GYNT
Satans Spil! –
Hvad gjør De?
PASSAGEREN
Venter.
PEER GYNT
river sig i Haaret
Jeg blir gal! –
Hvad er De?
PASSAGEREN
nikker
Venlig!
PEER GYNT
Vidre! Tal!
PEER GYNT
Aa, jeg ved Fanden –!
PASSAGEREN
Ja, har De blot en Gang i Livet
havt Sejren, som i Angst er givet?
PEER GYNT
ser paa ham
saa var det dumt De ej kom før.
sin Tid naar Havet vil en svælge.
Ligfærd. Prest og Almue. Det sidste Salmevers synges. Peer Gynt gaar forbi udenfor paa Vejen.
PEER GYNT
ved Porten
Gud ske Lov, at det ikke er mig.
(træder indenfor)
og Støvet hviler lig en Bælgfrugt tom, –
nu, kjære Venner, taler vi et Ord
om denne Dødes Vandring paa vor Jord.
HIS: 692
Han var ej rig, og heller ej forstandig,hans Røst var spag, hans Holdning var umandig,
sin Mening bar han vegt og uvisst frem,
om Lov till, andre lig, at tage Sæde.
Fra Gudbrandsdalen, ved I, var han kommen.
Da hid han flytted, var han fast en Gut; –
og visst I mindes, at till sidste Slut
man saa ham stødt med højre Haand i Lommen.
Den højre Haand i Lommen var det egne,
der præged Mandens Billed i ens Sind, –
og dertill denne Vridning, den forlegne
Tillbagetrukkethed, hvor han kom ind.
og skjønt han blev en Fremmed mellem os,
den Haand, han skjulte, bar kun fire Fingre. –
var Landets Trængsler og dets Fremtids Kaar.
og Gut for Gut blev maalt paa alle Kanter
og skreven ind og tagen till Soldat.
lød højmælt Latter mellem Ungdomsflokken.
en, der var bleg, som Sne paa Bræens Bræm.
Han kaldtes nærmere; han naaede Bordet; –
han gisped, svælged, snapped efter Ordet, –
HIS: 693
men fandt ej Mæle, trods Kaptejnens Bud.Dog jo, tillsidst; og da, med Brand paa Kindet,
med Tungen svigtende og atter rapp,
Der blev i Stuen Stillhed samme Stund.
Man skifted Øjekast; man trak paa Mund;
han spytted, pegte ud og sagde: gaa!
Og Gutten gik. Man veg till begge Sider,
opp bar det nu, – opp gjennem Lund og Lider,
Han havde hjemme borte mellem Fjeldene. –
Et Halvaar efter var det hid han kom
Han gifted sig saa fort som gjørligt kun;
han tømred Hus; han brød den haarde Grund;
ved Kirken bar han højre Haand i Lommen, –
men hjemme tror jeg nok de Fingre ni
fik trælle fuldt saa saart, som andres ti. –
En Vaar blev alting revet bort af Flommen.
De slap derfra med Livet. Arm og nøgen
han tog paa Ryddningsværket fatt paany,
og inden Høsten kom, steg atter Røgen
ifra en Fjeldgaard, lagt i bedre Ly.
HIS: 694
I Ly? For Flommen, ja, – men ej for Bræen;to Aar derefter laa den under Sneen.
og før den næste Vintersne var føget,
stod rejst for tredje Gang hans ringe Hus.
Tre Sønner havde han, tre raske Gutter;
i Skole skulde de, og did var langt; –
det gjaldt at naa, hvor Byggdevejen slutter,
igjennem Skaret, styrtende og trangt.
som bedst, og der, hvor Stien faldt for stygg,
slog Manden Toug om ham till Tag og Støtte; –
de andre bar han frem paa Arm og Rygg.
Saa sled han Aar for Aar; og de blev Mænd.
har glemt sin norske Faer og Skolefærden.
Han var en kortsynt Mand. Udover Ringen
af dem, ham nærmest stod, han intet saa.
For ham lød meningsløst, som Bjælders Klingen,
de Ord, der malmfuldt skulde Hjerter naa.
Folk, Fædreland, det lysende, det høje,
Men han var ydmyg, ydmyg, denne Mand;
og fra Sessionens Dag han bar paa Dommen,
saa visst, som han paa Kind bar Blygsels Brand
og sine fire Fingre gjemt i Lommen. –
Men der er et, som lyser over Loven,
har Sky med højre Tinderad foroven.
Slett Borger var han. Og for Stat som Kirke
der var han stor, fordi han var sig selv.
Den Klang, han skabtes med, den blev sig lig.
Og derfor Fred med dig, du stille Kjæmper,
som stred og faldt i Bondens lille Krig!
den Mand staar knappt som Krøbling for sin Gud!
Følget skilles ad og gaar. Peer Gynt bliver alene tillbage.
PEER GYNT
Slett intet, som greb ens Sind uhyggeligt. –
Ja, Emnet, at være sig selv uryggeligt, –
hvad Prestens Præken drejed sig om, –
er ogsaa i og for sig oppbyggeligt.
HU: 204
(ser ned i Graven)
Var det kanske ham, som hugg sig i Knogen
den Dag jeg laa paa Storhuggst i Skogen?
Hvem ved? Hvis ikke jeg stod med min Stav
saa kunde jeg tro det var mig, der sov
og sanddrømt hørte min Pris og Lov. –
Det er rigtig en vakker kristelig Skikk
velvilligt over den henfarnes Dage.
Jeg har intet imod, min Dom at tage
af denne værdige Sogneprest.
HIS: 696
før Graveren kommer og beer mig till Gjæst; –Ja, Kirken blir dog den sande Trøster.
at høre forsikkret af kyndige Røster:
Sig selv skal en være; om sig og sit
Gaar Lykken imod, saa har en dog Æren
Nu hjemad! Lad Vejen falde bratt og trang;
lad Skjæbnen længe nok te sig spydig; –
gamle Peer Gynt gaar sin egen Gang
Han gaar.
HU: 205
Bakke med et udtørret Elveleje. En sammenstyrtet Kværn ved Elven. Grunden oppreven; Ødelæggelse rundt om. Højere oppe en stor Gaard.Oppe ved Gaarden holdes Auktion. Megen Almue samlet. Drikk og Støj. Peer Gynt sidder nede paa en Grushoug paa Kværnetomten.
HIS: 697
PEER GYNT
ud og ind, det er lige trangt. –
Tiden tærer og Elven skjær.
Gaa udenom, sa’e Bøjgen; – en faar saa her.
Nu er der bare Skrammel igjen.
(faar Øje paa Peer Gynt)
Er her Fremmedfolk og? Gud signe, go’e Ven!
PEER GYNT
Og Orme rives om Trevler og Klude.
DEN SØRGEKLÆDTE
Det er Enden paa Visen; saa er den ude.
PEER GYNT
Alle Viser har samme Slut;
og alle er de gamle; jeg kunde dem som Gut.
Her skal I se, hvad Stas jeg har kjøbt!
I den har Peer Gynt sine Sølvknapper støbt.
HIS: 698
EN ANDEN
PEER GYNT
Peer Gynt? Hvem var han?
DEN SØRGEKLÆDTE
Du glemmer, paa Hæggstad var en Stabburdør.
DEN SØRGEKLÆDTE
Bare hun ikke taer Døden ved Næsen –
DEN GRAAKLÆDTE
Kom, Svoger! En Dram, for Svogerskabs Skyld!
DEN GRAAKLÆDTE
en kjender sig altid i Slægt med Peer Gynt.
(trækker afsted med ham)
sagte
HIS: 699
PEER GYNT
sagte
En træffer nok Kjendinger.
EN GUT
med et Bjørneskind
Det var den, som jog Troldet paa Julekvelden.
Her er den gjilde Renbukk, som bar
Peer Gynt ved Gjendin over Egg og Skar.
EN TREDJE
med en Hammer, raaber till den sørgeklædte
Hej, du Aslak, kjender du Slæggen?
Med den fløj Peer Gynt og Ingrid i Luften.
PEER GYNT
Brændevin, Gutter! Jeg kjender mig gammel; –
jeg vil holde Auktion over Skrab og Skrammel!
HIS: 700
EN GUT
Hvad har du at sælge?
PEER GYNT
Jeg har et Slot; –
det ligger i Ronden; det er muret godt.
GUTTEN
En Knapp er buden!
PEER GYNT
Du faar gaa till en Dram.
At byde mindre, var Synd og Skam.
EN ANDEN
Han er lystig, Gamlen!
Flokken stimler om ham.
EN I HOBEN
Hvor gaar han?
PEER GYNT
Langt i Vest!
saa fort, saa fort, som Peer Gynt kunde lyve.
STEMMER
Hvad mere har du?
HIS: 701
EN GUT
Raab opp!
GUTTEN
Fanden med Drømme!
Af det dejligste Straa.
Den vil passe den første, som sætter den paa.
Alt skal han faa, som viser mig paa Hejen
Stolpen med Paaskrift: her gaar Vejen!
LENSMANDEN
som er kommen till
Du bærer dig ad, min Mand, saa næsten
jeg tror din Vej gaar bent i Arresten.
PEER GYNT
med Hatten i Haanden
Vel troligt. Men sig mig, hvem var Peer Gynt?
LENSMANDEN
Hvad Sludder –
HIS: 702
PEER GYNT
LENSMANDEN
Aa, der siges, han var en vederstyggelig Digter –
PEER GYNT
En Digter –?
LENSMANDEN
Ja, – alt, som var stærkt og stort,
det digted han ihob, at han havde gjort.
Men undskyld, Ven, – jeg har andre Pligter –
(gaar)
PEER GYNT
Og hvor er han nu, den mærkelige Mand?
Han foer over Havet till et fremmed Land;
der gik det ham ilde, som en vel kunde tænkt; –
nu er han for mange Aar siden hængt.
PEER GYNT
Hængt? Se, se! Det var det, jeg vidste;
salig Peer Gynt blev sig selv till det sidste.
(hilser)
(gaar nogle Skridt, men standser igjen)
I glade Gutter, I væne Kvinder, –
vil I høre en Skrøne till Vederlag?
FLERE
Ja, kan du nogen?
HIS: 703
PEER GYNT
Der er intet till Hinder. –
(kommer nærmere; der glider ligesom en fremmed Mine over ham)
I San Franzisco jeg grov efter Guld.
en anden kunde danse spansk Halling paa Knæerne;
en tredje, hørte jeg, gjorde Vers
Till Gjøgler-Stævnet kom ogsaa Fanden; –
vilde prøve sin Lykke, som saa mangen anden.
at kunne grynte som en virkelig Gris.
Hans Personlighed trak, skjønt han ej var kjendt.
Huset var fuldt og Forventningen spændt.
Men ind under Kappen, – hvad ingen vidste, –
havde han forstaaet en Gris at liste.
Og nu begyndte da Præstationen.
Fanden, han kneb; og Grisen gav Tonen.
Det hele blev holdt som en Fantasi
over Grise-Tillværelsen, bunden og fri; –
till Slutning et Hvin, som ved Slagterens Stikk; –
hvorpaa Kunstneren bukked ærbødigt, og gik. –
Emnet blev af Fagmænd drøftet og dømt;
nogle fandt Røstens Udtrykk for tyndt;
og ikke beregned sit Publikum.
Han hilser og gaar. Der falder en usikker Stillhed over Mængden.
Pinseaften. – Inde paa Storskogen. Længere borte, paa en Ryddningsplads, en Hytte med Rensdyrhorn over Dørgavlen.
PEER GYNT
Dette her er et Standpunkt. Hvor er det næste? –
Saa skulde jeg dog gjennem Bibelhistorien. –
Hvad det gjælder i Livet, er at fylde Vommen.
Her er Vand i Bækken; jeg skal ikke tørste,
og faar dog mellem Vilddyr regnes for den første.
Naar jeg engang skal dø, – hvad sagtens vil ske, –
saa kryber jeg under et vindfældt Træ;
og risper i Barken med store Bogstaver:
Her hviler Peer Gynt, den skikkelige Fyr,
Kejser over alle de andre Dyr. –
Kejser?
(ler indvendig)
(tager en Løg og plukker HIS: 705
Du er ingen Kejser; du er en Løg.Svøb for Svøb af)
Der ligger det ydre forrevne Lag;
det er Havsnødsmanden paa Jollens Vrag.
Her er Passager-Svøbet skralt og tyndt; –
har dog i Smagen en Snev af Peer Gynt.
Indenfor her har vi Guldgraver-jeget;
Saften er væk, – om det nogen har ejet.
Det indenfor ligner en Krone; – ja Takk!
Det kaster vi væk uden vidre Snakk.
Her er Oldtidsgranskeren, kort, men kraftig.
saa en ærlig Mand kan faa Vand i Øjne.
Dette Svøbet, som rulles blødagtigt sammen,
svart kan ligne baade Prest og Neger.
(plukker flere paa engang)
Det var en ustyrtelig Mængde Lag!
Kommer ikke Kjærnen snart for en Dag?
(plukker hele Løgen opp)
Nej-Gud om den gjør! Till det inderste indre
er altsammen Lag, – bare mindre og mindre. –
(kaster Resterne fra sig)
Fanden maatte gruble!
Gaar en i Tanker, kan en lettvindt snuble.
( kløer sig i Nakken)
og en fanger noget andet – eller ingenting.
(han er kommen i Nærheden af Hytten, faar Øje paa den og studser)
(gnider Øjnene)
Det er plent,
som jeg engang skulde det Byggværk kjendt. –
En Havfrue, skabt som en Fisk fra Navlen –!
SOLVEJG
synger i Stuen
Kjære Gutten min, langt borte, –
kommer du vel?
Har du tungt at hente,
saa und dig Frist; –
jeg skal nok vente;
jeg lovte saa sidst.
PEER GYNT
rejser sig stille og dødbleg
En, som har mistet, – og en, som har gjemt. –
O, Alvor! – Og aldrig kan det leges om!
O, Angst! – Her var mit Kejserdom!
(løber ind over Skogstien)
Natt. – Furumo. En Skogbrand har hærget. Forkullede Træstammer milevidt indover. Hvide Taager hist og her over Skogbunden.
HIS: 707
Natt. – Furumo. En Skogbrand har hærget. Forkullede Træstammer milevidt indover. Hvide Taager hist og her over Skogbunden.Peer Gynt løber over Moen.
PEER GYNT
her er nok at bygge af!
Stank og Raaddenskab for inden;
Digt og Drøm og dødfødt Viden
lægger Fod om Pyramiden;
over den skal Værket højne
som et Skilt paa Toppen pranger,
(lytter)
Hvad for Graad af Barnerøster?
Graad, men halvt paa Vej till Sang. –
(sparker)
Væk! I gjør mig Stien trang!
Ormen har ædt os
i alle Bugter;
vi fik aldrig spredt os
som Krans om Frugter.
PEER GYNT
Faafængt var dog ej jer Fødsel; –
lægg jer stillt og tjen till Gjødsel.
HIS: 709
SUSNING I LUFTEN
DUGGDRAABER
drysser fra Grenene
HIS: 710
BRÆKKEDE STRAA
PEER GYNT
Kjæltringstreger! Tør I skrive
mig tillbogs det negative?
(haster afsted)
AASES STEMME
langt borte
PEER GYNT
Bedst, en Stakkar væk sig skynder.
Skal en bære Fandens Synder,
maa en snart i Bakken segne; –
de er tunge nok, ens egne.
(løber)
HIS: 711
Et andet Strøg paa Moen.
PEER GYNT
synger
PEER GYNT
God Kveld, min Ven!
PEER GYNT
Till Gravøl.
HIS: 712
PEER GYNT
Skal du det? Hvad vil du?
KNAPPESTØBEREN
Her kan du se;
jeg er Knappestøber. Du skal i min Ske.
PEER GYNT
Hvad skal jeg i den?
KNAPPESTØBEREN
Du skal smeltes om.
PEER GYNT
Smeltes?
KNAPPESTØBEREN
Her er den, skuret og tom.
Din Grav er gravet, din Kiste bestillt.
I Skrotten skal Ormene leve gjildt; –
men jeg har Ordre till, uden Dvælen
i Stillhed at vælge Dagen till Festen,
uden ringeste Varsel for Hædersgjæsten.
HIS: 713
KNAPPESTØBEREN
Det hørte du; – Knappestøber.
PEER GYNT
Ja saa da, Peer; det er der, du skal havne!
Men dette, go’e Karl, er uredelig Færd!
Jeg ved, jeg er mildere Medfart værd; –
jeg er ikke saa gal, som I kanske tror, –
men slettikke nogen særdeles Synder.
KNAPPESTØBEREN
du er ingen Synder i højere Forstand;
og kommer, som andre, i Støbeskeen.
Begge har vi Hast, og till Tidsbesparelse
skal jeg forklare dig Sagens Grund.
Du er, som jeg har af din egen Mund,
ikke nogen saakaldt storartet Synder, –
ja, knappt en middels –
PEER GYNT
Se, se; du begynder
at snakke rimeligt –
KNAPPESTØBEREN
Vent nu lidt; –
men at kalde dig dydig, vilde gaa for vidt –
PEER GYNT
Det gjør jeg jo heller ikke Fordring paa.
KNAPPESTØBEREN
En Synder af det rigtig storladne Slags
træffes ikke langs Alfarvej nutilldags;
der kræves baade Kraft og Alvor till en Synd.
HIS: 715
PEER GYNT
Bare udenpaa, Ven, som et Søleskvætt.
PEER GYNT
Og følgelig, Ven, kan jeg gaa, som jeg kom?
KNAPPESTØBEREN
Nej, følgelig, Ven, skal du smeltes om.
KNAPPESTØBEREN
og beregnet paa at hindre Værdifortabelse.
Du kjender jo Haandværket, – ved vel, at tidt
kan en Støbning arte sig, rent ud sagt, skidt;
Hvad gjorde saa du?
KNAPPESTØBEREN
Ja vel; Jon Gynt havde Ord for at sløse
Men, Mester, ser du, er sparsom, han;
og derfor blir han en holden Mand.
Han slænger ikke væk, som rent udugeligt,
HIS: 716
hvad der som Raastoff kan blive brugeligt.
Du var nu ætlet till en blinkende Knapp
for, som det heder, at gaa over i Massen.
KNAPPESTØBEREN
Det har vi gjort med ikke saa faa.
hvis Præg er slidt ved at rulle for længe.
PEER GYNT
Kjære min Ven, lad mig slippe fri; –
hvad er det for en Mand i din Mesters Stilling?
PEER GYNT
Nej, siger jeg! Nej! Med Tænder og Klør
gjør jeg Modstand mod dette! Alt andet før!
KNAPPESTØBEREN
Men hvilket andet? Vær dog fornuftig.
For Himlen er du ikke tillstrækkeligt luftig –
HIS: 717
PEER GYNT
Jeg er nøjsom; jeg sigter ikke saa højt; –
et hundrede Aar, om galt skal være;
thi Pinen er jo dog kun moralsk,
en Forløsningens Stund; man træder tillbage,
og haaber imidlertid paa bedre Dage. –
Men dette andet, – at skulle gaa opp
som et Fnug i en Uvedkommendes Kropp, –
dette Støbeske-Væsen, dette gyntske Opphør, –
det sætter min inderste Sjæl i Opprør!
KNAPPESTØBEREN
Men, kjære Peer, det trænges dog ej
for Smaating at tage saa voldsomt paa Vej.
Dig selv har du aldrig været før; –
PEER GYNT
Har jeg ikke været –? Jeg maa næsten le!
Peer Gynt har været noget andet, skal vi se!
saa vilde du træffe bare Peer og Peer,
og ikke noget andet og heller ikke mer.
HIS: 718
KNAPPESTØBEREN
Det er ikke muligt. Her har jeg min Ordre.
Se, her staar skrevet: Peer Gynt skal du fordre.
I Støbeskeen med ham som mislykket Gods.
Hvilket Vaas! Der maa menes en anden Person.
Staar der virkelig Peer? Ikke Rasmus eller Jon?
KNAPPESTØBEREN
Dem har jeg smeltet for længe siden.
Kom saa med det gode, og spild ikke Tiden!
PEER GYNT
Nej, om jeg gjør! Jo, det var pent,
om det viste sig imorgen at en anden var ment.
Du faar tage dig ivare, min gode Mand!
Husk paa det Ansvar, som følge kan –
KNAPPESTØBEREN
Jeg har skriftligt for mig –
KNAPPESTØBEREN
Hvad vil du med den?
PEER GYNT
Jeg vil faa bevist
at jeg var mig selv gjennem hele Livet;
og derom er det jo dog vi har kivet.
HIS: 719
KNAPPESTØBEREN
Bevist? Med hvad?
PEER GYNT
Med Vidner og Attester.
KNAPPESTØBEREN
Jeg er saare rædd, de blir vraget af Mester.
og sig selv, som man skabtes, holder man paa.
Peer Gynt løber.
Længere borte paa Moen.
PEER GYNT
i fuld Fart
Den, som nu vidste, hvor Korsvejen gaar; –
kanske er den nær, og kanske fjern.
Jorden brænder mig som gloende Jern.
Et Vidne! Et Vidne! Hvor finder jeg nogen?
naar en Mand skal bevise sin soleklare Rett!
HIS: 720
En gammel kroget Gubbe med Stav i Haanden og Pose paa Nakken trasker foran ham.
PEER GYNT
Undskyld; jeg har ikke Skillemynt ved Haanden –
PEER GYNT
Hvem er du?
PEER GYNT
Du er da vel aldrig –?
GUBBEN
Dovregubben, Faer!
PEER GYNT
Dovregubben? Virkelig? Dovregubben! Svar!
PEER GYNT
Ødelagt?
HIS: 721
DOVREGUBBEN
DOVREGUBBEN
Herr Prinsen er ogsaa bleven graa siden sidst.
PEER GYNT
Kjære Svigerfaer, Aarene gnager og tærer.
Naa; Streg over alle private Affærer, –
Jeg var dengang en Galning –
DOVREGUBBEN
Aa ja; aa ja; –
Prinsen var ung. Og hvad gjør en ikke da?
Men klog var Prinsen, at han vraged sin Brud;
dermed har han spart sig baade Harmen og Skammen;
PEER GYNT
Se, se!
PEER GYNT
Hvilken Trond?
HIS: 722
DOVREGUBBEN
Han i Valfjeldet.
PEER GYNT
Han? Aha;
det var ham, jeg lokked Sæterjenterne fra.
DOVREGUBBEN
Men Dattersøn er bleven baade fed og stor,
og har gjilde Børn over hele Landet –
Ja, kjære Mand, spar de mange Ord; –
der ligger mig paa Hjerte noget ganske andet. –
Jeg er kommen i en temmelig vanskelig Stilling,
og ønsker et Vidnesbyrd eller en Attest; –
Jeg skal altid gjøre Udvej till en Drikkeskilling –
PEER GYNT
og maa spinke og spare paa alle Kanter.
Men hør nu, hvad det gjælder. I mindes vel,
da jeg meldte mig som Frier i Ronden hin Kveld –
DOVREGUBBEN
Bevares, Herr Prins!
PEER GYNT
Ikke dette med Prinsen!
Men nok. I vilde med Magt og Vold
og skabe mig om fra Peer Gynt till Trold.
Hvad gjorde jeg saa? Jeg satte mig imod, –
svor, jeg vilde staa paa min egen Fod;
jeg forsaged baade Elskov og Magt og Ære,
altsammen bare for mig selv at være.
DOVREGUBBEN
Nej, om jeg kan!
PEER GYNT
Hvad er det for Snakk?
DOVREGUBBEN
Han vil da vel ikke till en Løgn mig tvinge?
Ja, I lokked forførende; –
men jeg satte mig bestemt imod det afgjørende.
Og nettopp det skal en kjende sin Mand paa.
DOVREGUBBEN
Men Slutningen, Peer, blev jo stikk imod.
PEER GYNT
Hvad er dette for Væv?
DOVREGUBBEN
Da du Ronden forlod,
saa skrev du dig bag Øret mit Valgsprogs-Mærke.
HIS: 724
PEER GYNT
Hvilket?
DOVREGUBBEN
Ordet, – det kløvende, stærke.
PEER GYNT
Ordet?
PEER GYNT
viger et Skridt
Nok!
DOVREGUBBEN
Og af alle Livsens Kræfter
har du jo siden levet derefter.
DOVREGUBBEN
græder
Det er utakknemmeligt!
Som Trold har du levet, men stødt holdt det hemmeligt.
Ordet, jeg lærte dig, har satt dig istand
till at svinge dig tillvejrs som en holden Mand; –
af mig og af Ordet, du skylder hele Takken.
Nok! Et Bergtrold! En Egoist!
Dette her maa være Sludder; det er ganske visst!
DOVREGUBBEN
trækker frem en Bunke gamle Blade
Du mener nok ikke, vi holder Aviser?
alt fra den Vinter, du rejste bort. –
Vil du læse dem, Peer? Du kan gjerne faa Lov.
Og her: «Om det troldeligt-Nationale.»
Skribenten drager den Sandhed frem,
«Vort nok», saa slutter han, «gier Troldets Stempel
till Manden», – og saa nævner han dig, som Exempel.
PEER GYNT
Et Bergtrold? Jeg?
PEER GYNT
Kunde ligesaa gjerne blevet, hvor jeg var?
Kunde siddet i Ronden i hyggelig Ro?
Spart Slid og Møje og mange Par Sko?
Peer Gynt – et Trold? – Det er Væv! Det er Snakk!
Farvel! Der har du en Skilling till Tobak.
HIS: 726
DOVREGUBBEN
Nej, snille Prins Peer!
PEER GYNT
Slipp! Du er gal,
eller gaar i Barndom. Søg et Hospital.
DOVREGUBBEN
Aa, det er nettopp det, som jeg søger.
Men Dattersøns Afkom, som jeg før har sagt,
har faaet her i Landet slig svare Magt;
og de siger, jeg bare er till i Bøger.
PEER GYNT
Kjære Mand, der er flere, det Uheld hænder.
DOVREGUBBEN
i Ronden vilde sligt jo heller ikke passe.
PEER GYNT
Min Mand, du er rent paa det gale Sporet;
jeg staar selv, som man siger, paa en nøgen Houg –
HIS: 727
DOVREGUBBEN
PEER GYNT
Tillbunds. Mit prinselige Jeg staar i Pant.
Og det er jer Skyld, I forbandede Trolde!
Der ser man, hvad daarligt Selskab kan volde.
DOVREGUBBEN
PEER GYNT
Hvad vil du der?
PEER GYNT
Lykke paa Rejsen; og hils fra mig.
Kan jeg rive mig løs, gaar jeg samme Vej.
(løber bortover Vejen; Dovregubben raaber efter ham)
PEER GYNT
Nu gjælder det, Peer, som det aldrig har gjældt!
Dette dovriske nok, det har Dommen fældt.
Skuden er Vrag; en faar flyde paa Stumperne.
HIS: 728
KNAPPESTØBEREN
paa Vejskillet
Naa da, Peer Gynt, hvor er saa Attesten?
PEER GYNT
Har vi Korsvejen her? Det var fort bestillt!
KNAPPESTØBEREN
Jeg kan se paa dit Ansigt, som paa et Skilt,
hvad Seddelen siger, før jeg har læst den.
PEER GYNT
Jeg blev kjed af det Rend; – en kan gaa sig vild –
KNAPPESTØBEREN
Ja; og desuden, hvad fører det till?
PEER GYNT
Sandt nok; paa Skogen ved Nattetid –
KNAPPESTØBEREN
Der trasker dog en Gamling. Skal vi kalde ham hid?
PEER GYNT
Nej; lad ham gaa. Han er drukken, kjære!
KNAPPESTØBEREN
Men kanske han kunde –
PEER GYNT
Hyss; nej, – lad være!
KNAPPESTØBEREN
Et underligt Spørgsmaal, især i Munden
paa en Mand, der nylig –
PEER GYNT
Svar kort og godt.
Dog, paa dig er sagtens den Forklaring spildt;
og derfor, lad det kaldes: overalt at møde
PEER GYNT
Men den, som nu aldrig at vide fik,
hvad Mester har ment med ham?
KNAPPESTØBEREN
Det skal han ane.
PEER GYNT
Hør; jeg gjør Afkald paa, mig selv at være; –
Men nylig, da jeg vandred her saa ensom paa Moen,
følte jeg et Trykk af Samvittigheds-Skoen;
jeg sagde till mig selv: du er dog en Synder –
KNAPPESTØBEREN
Nu lader det jo, som du forfra begynder –
PEER GYNT
Aldeles ikke; jeg mener en stor;
KNAPPESTØBEREN
Kan være; men maatte jeg faa se Registret?
PEER GYNT
og skrifte i en Fart og bringe dig Attesten.
Ja, bringer du den, saa er det jo klart,
at du blir for Støbeske-Historien spart.
Men Ordren, Peer –
PEER GYNT
Papiret er gammelt;
Ja, faar jeg saa prøve?
HIS: 731
KNAPPESTØBEREN
Men –!
Kjære, snille, –
du har dog visst ikke stort at bestille.
Her i Distriktet er jo Luften saa gjæv; –
Husk paa, hvad Justedals-Presten skrev:
KNAPPESTØBEREN
Till næste Korsvej; men saa ikke længer.
PEER GYNT
En Prest, om jeg saa skal gribe ham med Tænger!
Han løber.
Lyngbakke. Vejen bugter sig bortefter Højdedraget.
PEER GYNT
sa’e Esben, han tog opp en Skjæreving.
Hvem kunde tænkt at ens Syndegjæld
skulde fri en af Klemmen den sidste Kveld?
oppkiltret Prestekjole og med et Fuglefængernett over Skuldren løber langsefter Bakken.
HIS: 732
En mager Person i højt oppkiltret Prestekjole og med et Fuglefængernett over Skuldren løber langsefter Bakken.Hvem der? En Prest med et Fuglegarn!
God Aften, Herr Pastor! Stien er fæl –
DEN MAGRE
Nej;
jeg haaber, han er paa en anden Vej.
PEER GYNT
Herr Pastor, faar jeg slaa Følge et Stykke?
PEER GYNT
Jeg har noget paa Hjerte –
PEER GYNT
De ser her for Dem en skikkelig Mand.
Statens Lov har jeg redeligt holdt;
dog, stundom taber man Fodefæste
og snubler –
HIS: 733
DEN MAGRE
Ak ja; det hænder de bedste.
PEER GYNT
Se, disse Smaating –
DEN MAGRE
Kun Smaating?
DEN MAGRE
Ja, kjære Mand, lad mig saa i Ro; –
jeg er ikke den, De synes at tro. –
De ser paa mine Fingre? Hvad finder De ved dem?
DEN MAGRE
Og nu da? De skotter mod Foden ned?
DEN MAGRE
Det smigrer jeg mig med.
PEER GYNT
letter paa Hatten
Jeg skulde svoret paa, De var en Prest;
kan du træffe Kongen, – gaa udenom Lakejen.
HIS: 734
DEN MAGRE
Et Haandtrykk! De synes mig fordomsfri.
Naa, kjære; hvad kan jeg saa tjene Dem i?
Ja, De maa ikke bede mig om Magt eller Penge.
Sligt kan jeg ikke skaffe om De vilde mig hænge.
en enkelt –
PEER GYNT
Har Slægten saa mærkeligt forbedret sig?
DEN MAGRE
Nej, tvertimod; den har skammeligt fornedret sig; –
de fleste kommer i en Støbeske.
PEER GYNT
Naa ja, – den Ske har jeg hørt lidt om;
det var egentlig i den Anledning, jeg kom.
DEN MAGRE
Tal frit!
PEER GYNT
Hvis det ikke var ubeskedent,
saa ønsked jeg gjerne –
DEN MAGRE
Et Tillholdssted? Hvad?
PEER GYNT
og kanske De derfor ikke taer det saa nøje –
HIS: 735
DEN MAGRE
Men, kjære –
Mine Fordringer er ikke høje.
Nogen Løn er egentlig ingen Nødvendighed;
kun en venlig Omgang efter Sted og Omstændighed –
PEER GYNT
Ikke for varmt; – og helst
Adgang till at gaa igjen frank og frelst, –
Rett till, som man siger, at træde tillbage,
naar der byder sig en Lejlighed till bedre Dage.
DEN MAGRE
Min kjære Ven, det gjør mig sandelig ondt;
af lignende Indhold mig Godtfolk skikker,
DEN MAGRE
Det var jo kun Smaating –
HIS: 736
DEN MAGRE
Der er dem, som drev Handel med Viljer og Sind,
DEN MAGRE
Der er Folk, som skiber ud fælere Figurer
de maa dog staa udenfor –
PEER GYNT
Ja, men ved
De hvad, – jeg har gaaet og spillet Profet!
ins Blaue slutter i Støbeskeen.
Har De ikke andet at støtte Dem till,
saa kan jeg ikke huse Dem, saa gjerne jeg vil.
PEER GYNT
Jo, hør nu; i Havsnød, – jeg sad paa et Hvælv, –
og der staar jo: den drukknende griber efter Sivet, –
og saa skillte jeg halvvejs en Kokk ved Livet.
DEN MAGRE
havde halvvejs skillt ved noget andet tillige.
med Respekt at sige? Hvem, mener De, gider
HIS: 737
ødsle det dyre Brændsel, i Tiderog gjør Dem med Støbeske-Tanken fortrolig.
Hvad vandt De, om jeg skaffed Dem Kost og Bolig?
Tænk efter; De er en fornuftig Mand.
blev, baade for Hjerte og for Forstand,
De har intet hverken till at hyle eller smile over;
intet till at juble eller fortvivle over;
bare saadant noget till at ærgre Dem med.
PEER GYNT
Der staar skrevet: det er ikke grejdt at forstaa,
DEN MAGRE
Men det var heldigt, jeg nævnte Støvler;
det minder mig om, at jeg maa afsted; –
jeg skal hente en Steg, som jeg haaber blir fed;
det er nok ikke værd, jeg staar her og vrøvler –
HIS: 738
DEN MAGRE
Saa vidt jeg tror,
har han været sig selv om Natten som om Dagen;
og det er igrunden dog Hovedsagen.
PEER GYNT
Sig selv? Sogner det Slags Folk under Dem?
DEN MAGRE
Som det falder sig; Porten staar ialfald paa Klem.
sig selv; være Vrangen eller Retten af Kjolen.
De ved, man har nylig fundet paa i Paris
De sidste faar omvendt Lys og Skygge,
og synes for almindelige Øjne stygge;
og det gjælder ikke andet, end at faa den frem.
saa blir ikke Pladen derfor kasseret, –
man skikker den ganske simpelt till mig.
Jeg taer den da for mig till fortsatt Behandling;
og ved passende Midler sker en Forvandling.
till Billedet kommer, som Pladen skulde give, –
nemlig det, der kaldes det positive.
HIS: 739
PEER GYNT
som De nu skal føre over paa positiv Vej?
DEN MAGRE
Der staar Peter Gynt.
DEN MAGRE
Ja, det bander han paa.
PEER GYNT
Naa; troværdig er han, den samme Herr Peter.
DEN MAGRE
De kjender ham kanske?
PEER GYNT
Aa-ja, som det heder; –
man kjender jo saa mange.
DEN MAGRE
Min Tid er knapp;
hvor saa De ham sidst?
PEER GYNT
Det var nede paa Kap.
DEN MAGRE
Saa maa jeg derned paa staaende Fod.
Han farer sydover.
Han har rigtig noget at gjøre sig bred af!
Haandværket skal han nok ikke bli fed af; –
Hm, jeg sidder heller ikke fast i Sadlen;
(et Stjerneskudd skimtes; han nikker efter det)
Lyse, slukkne og forgaa i et Gab – –
(griber sig sammen som i Angst og gaar dybere ind i Taagerne; stillt en Stund, da skriger han)
Er der ingen, ingen i hele Vrimlen –,
ingen i Afgrunden, ingen i Himlen –!
(kommer frem længere nede, kaster sin Hatt paa Vejen og river sig i Haaret. Efterhaanden falder der Stillhed over ham)
HIS: 741
Saa usigelig fattig kan en Sjæl da gaatillbage till intet i det taagede graa.
Du dejlige Jord, vær ikke vred,
at jeg tramped dit Græs till ingen Nytte.
Du dejlige Sol, du har sløset med
dine lysende Stænk i en folketom Hytte.
Ejeren, siger de, var aldrig hjemme.
Dejlige Sol og dejlige Jord,
I var dumme, at I bar og lyste for min Moer.
Det er dyrt at bøde med Livet for sin Fødsel. –
jeg vil endnu engang se Solen rinde,
se at faa Snedyngen over mig kavet;
de kan skrive derover: «her er Ingen begravet;»
og bagefter, – siden –! Lad det gaa, som det kan.
da Gudsrigets Tunger
traf Jorden som flammende Staal!
paa Gudsrigets Tungemaal.
HIS: 742
KNAPPESTØBEREN
God Morgen, Peer Gynt! Hvor er Synderegistret?
KNAPPESTØBEREN
Og ingen du traf?
PEER GYNT
Ingen, uden en rejsende Fotograf.
PEER GYNT
peger
Hvad er det, som skinner?
KNAPPESTØBEREN
Bare Lys i en Stue.
PEER GYNT
Hvad er det for Sus –?
KNAPPESTØBEREN
Bare Sang af en Kvinde.
De er kommet ud af Holtet og staar ved Hytten. Daggry.
Beskikke mit Hus? Der er det! Gaa!
du kan tro, den rummed ikke mig og min Liste!
Han bøjer tillside og gaar.
PEER GYNT
nærmere mod Huset
Ud og ind, det er lige trangt.
(standser)
Nej! – Som en vild uendelig Klage
er det at gaa ind, gaa hjem og tillbage.
(gaar nogle Skridt, men standser igjen)
Udenom, sa’e Bøjgen!
(hører Sang i Stuen)
Nej; denne Gang
Salmebog i Klædet; en Stav i Haanden. Hun staar rank og mild.
HIS: 744
Han løber mod Huset; i det samme kommer Solvejg ud i Døren, kirkeklædt og med Salmebog i Klædet; en Stav i Haanden. Hun staar rank og mild.
PEER GYNT
kaster sig ned paa Dørstokken
Har du Dom for en Synder, saa tal den ud!
SOLVEJG
Der er han! Der er han! Lovet være Gud!
(famler efter ham)
PEER GYNT
Klag ud, hvor syndigt jeg har mig forbrudt!
SOLVEJG
Intet har du syndet, min eneste Gut!
(famler igjen og finder ham)
SOLVEJG
sætter sig hos ham
Velsignet, velsignet vort Pinsemorgens-Møde!
PEER GYNT
Saa er jeg fortabt!
HIS: 745
SOLVEJG
Der er en, som raader.
PEER GYNT
ler
Fortabt! Med mindre du kan gjætte Gaader!
SOLVEJG
Nævn dem.
PEER GYNT
Nævn dem! Hejsan! Ja visst!
Kan du sige, hvor Peer Gynt har været siden sidst?
SOLVEJG
Været?
PEER GYNT
Med Bestemmelsens Mærke paa sin Pande;
været, som han sprang i Guds Tanke frem!
gaa under i de taagede Lande.
SOLVEJG
smiler
O, den Gaaden er lett.
PEER GYNT
Saa sig, hvad du ved!
Hvor var jeg, som mig selv, som den hele, den sande?
PEER GYNT
studser tillbage
Till Gutten derinde er selv du Moer.
Min Moder; min Hustru; uskyldig Kvinde! –
Han klynger sig fast og skjuler Ansigtet i hendes Skjød. Lang Stillhed. Solen rinder.
Gutten har hvilet ved sin Moders Bryst
hele Livsdagen lang. Gud signe dig, min Lyst!
Gutten har ligget till mit Hjerte tætt
hele Livsdagen lang. Nu er han saa trætt.
Sov du, dyreste Gutten min!
Jeg skal vugge dig, jeg skal vaage.
KNAPPESTØBERENS STEMME
bag Huset
og saa faar vi se, om –; jeg siger ikke mer.
